Digte 1860/Konstnervise
Konstnervise.
„Saa fylder nu Glasset til bredfuldt Maal
og tømmer det lige til Bunden;
det gjælder en Skaal, og en rimelig Skaal —
Den er nok vor egen igrunden! —
En Skaal for Konstneren — Ja, min Tro;
han kunde gjerne fortjene to!
Han fortsætter daglig med Held her paa Jord
de himmelske Guders Functioner.
Han lever som Skaber —— han skaber med Ord
og Former og Farver og Toner;
ja, hvad der er mere: han retter kjækt
hvad Guderne ikke har gjort correct.
Hver Drøm kan han fængsle med magiske Baand;
hver Tanke han Legem kan give;
han vækker de Døde, og han giver dem Aand,
(tidt meer end de havde ilive!)
Ja, stundom han gjør, paa Prophetens Viis,
en Studierejse til Paradiis.
Lad Ingen fortælle, hans Kaar ere smaa!
de mægtigste Aander ham tjene;
Fra Syd og til Nord hans Besiddelser gaae;
thi Skjønheden er hans Domaine —
Og hvor er en Konge af Himlens Gunst
saa fri som en Søn af den frie Konst?
Af Guld og af Titler han føler ej Savn,
han har jo sin Rigdom i Tanken:
og kommende Slægter skal mindes hans Navn,
Hvor lidt det end gjælder i Banken.
At samle Contanter er ej hans Fag —
Det bliver de Herrer Philistres Sag!
Gid derfor han leve som Konstner tilgavns,
Begeistret og sorgløs og sikker
Imod Philistæas og med Kjøbenhavns
Moderne Critiker og Cliqver;
Og vinder han Rigdom og Rang — Nu ja,
Han leve! Han leve, som Konstner endda!