Der er så travlt i skoven

Til sangen findes mindst 4 melodier. Den kendteste er af N.K. Madsen-Stensgaard (1850-1927), men også Heinrich von Nutzhorn (1833-1925), Ejnar Jacobsen (1897-1970) og angiveligt Niels W. Gade har skrevet melodi til denne tekst.


Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Christian Richardt, 1861
Komponist Heinrich von Nutzhorn
Ogg Lyt her


Wikipedia-link Christian Richardt
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Christian Richardt, 1861
Komponist N.K. Madsen Stensgaard, 1877
Ogg Lyt her


Wikipedia-link Christian Richardt

Der er så travlt i skoven
forneden og foroven;
thi nu skal solens bryllup stå,
og bruden har alt kransen på.
Kom ud, kom ud!
Thi bøgen er så køn en brud.
 
Og vielsen og talen
besørger nattergalen,
og alle de violer blå
er hendes brudepiger små.
Kom ud, kom ud!
Thi bøgen er så køn en brud.
 
Den snegl på sorte sokker
han møder nok som klokker;
men gøgen han er organist
og spiller med fra først til sidst.
Kom ud, kom ud!
Thi bøgen er så køn en brud.
 
Og fuglekoret sjunger,
så højt i hal det runger;
da suser der en aftenvind,
og solen kysser brudens kind.
Kom ud, kom ud!
Thi bøgen er så køn en brud.


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.