Den yndigste rose er funden

Den yndigste rose er funden
Blandt stiveste torne oprunden
Vor Jesus, den dejligste pode,
Blandt syndige mennesker gro'de

Alt siden vi tabte den ære
Guds billedes frugter at bære
Var verden forvildet og øde,
Vi Alle i synden bortdøde

Da lod gud en rose opskyde
Og sæden omsider frembryde
At rense og ganske forsøde
Vor slægts den fordærvede grøde.

Al verden nu burde sig fryde
Med salmer mangfoldig udbryde,
men mangen har aldrig fornummen,
at rosen i verden er kommen.

Forhærdede tidsel-gemytter,
Så stive som torne og støtter
Hvi holder I eder så ranke
I stoltheds fordærvede tanke.

Ak, søger de ydmyge steder
I støvet for Frelseren græder,
Så får i vor Jesus i tale
Thi roserne vokse i dale.

Min Jesus! Du stedse skal være
Mit smykke, min rose, min ære,
De giftige lyster du døder
Og korset så lifligt forsøder.

Lad verden mig alting betage
Lad tornene rive og nage
Lad hjertet kun dåne og briste,
Min rose jeg aldrig vil miste.

Klik for at forstørre
Navn
Forfatter	Hans Adolph Brorson, 1732
Komponist	Melodien stammer fra Joseph Klugs sangbog 1542
Ogg	Den yndigste rose er funden
Wikipedia-link	Hans Adolph Brorson