Den sømand han må lide

Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Adolph von der Recke, 1849
Komponist Anonym
Ogg Den sømand han må lide



Den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt, godt, godt,
den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt.
Beskøjterne han tærer,
de glider ned så småt,
- hej, komfaldera, hurra! -
de glider ned så småt.

Men kommer han til syden,
han drikker vin med mer, mer, mer,
men kommer han til syden,
han drikker vin med mer,
og spiser af de frugter,
som bonden aldrig ser,
- hej, komfaldera, hurra! -
som bonden aldrig ser.

Men hører han derude,
hans moder lider ondt, ondt ondt,
men hører han derude,
hans moder lider ondt,
da letter han sit anker
og drejer skuden rundt,
- hej, komfaldera, hurra! -
og drejer skuden rundt.

Og med det samme letter
han på sin blanke hat, hat, hat,
og med det samme letter
han på sin blanke hat,
og siger hver skøn jomfru
så mangen en god nat,
- hej, komfaldera, hurra! -
så mangen en god nat.


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.