Den danske Rigsdag/3/5
Carstensen, Christian Ehrenfried, Proprietær til Vejlegaard
iThy, er født den 9. Februar 1825. Han repræsenterer
Vestervigkredsen, hvor Højesteretssagfører Bagger efterhaanden havde
gjort sig umulig som Højres Kandidat. Allerede ved Valget
den 3. Januar 1879 søgte Højre at formaa Carstensen til at
stille sig, men den Gang vægrede han sig bestemt. Da
Opløsningen kom i Maj 1881, gav han endelig efter for de
indtrængende Opfordringer og valgtes ved Kaaring uden Modkandidat.
Ved Valget 2 Maaneder efter stillede Venstre en Mand op imod
Carstensen, men uagtet denne frejdigere end de allerfleste tonede
Højreflaget, valgtes han dog med en knusende Majoritet. Han
antages at sidde fast i Kredsen, hvor han nyder stor Anseelse,
og hvor han virker som et meget nyttigt Medlem af Amtsraadet.
I Folketinget har han sluttet sig trofast til Højremindretallet og
anses for et af dettes paalideligste Medlemmer. Han har kun
sjælden talt, men følger godt med og anses for velbegavet,
ligesom han er meget afholdt af alle Partier. Han er en af
Folketingets Sekretærer.