Den danske Rigsdag/3/24
Roed, Poul, Kjøbmand i Kolding, er født den 17.
November 1845. Han var en aldeles ukjendt Mand, der kun havde
taget en underordnet Del i den lokale Agitation, da han den
26. Juli 1881 pludselig faldt ned som Venstres Kandidat i
Vonsildkredsen og slog Proprietær Bay. Hverken hans
Valgkampagne eller hans Rigsdagsvirksomhed bærer Vidne om
særlige politiske Anlæg eller om nogen dybere Indsigt i Sagerne.
Han har næsten ikke talt i Tinget, men har trolig ved
Afstemningerne fulgt Bergs Parole. Han er vist en skikkelig og jævnt
begavet Mand, men om han nogensinde bliver en nyttig
Rigsdagsmand turde være meget tvivlsomt.