P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 501-502

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.


Bay, Ejer af Follerupgaard ved Fredericia, er født den 17. April 1835. Han nedstammer fra en af disse gamle Provins-Kjøbmandsslægter, som i flere 100 Aar have været bosat paa samme Sted og som til enhver Tid har havt den største Forretning hver paa sin Plads. Hans Fader havde nu i Rudkjøbing arvet en saadan Forretning og vilde, at den igjen skulde gaa i Arv til Sønnen. Denne blev derfor opdraget til Handelen og tilbragte flere Aar i Forretninger i England og Skotland, men et noget svækket Helbred og Ulyst til Gjerningen gjorde, at han opgav Handelsvejen og med Energi kastede sig over Landbruget. I 1860 kjøbte han Follerupgaard ved Fredericia, og gjorde den til en Mønstergaard. Den intelligente, berejste og energiske Mand vandt snart Anseelse i Egnen og valgtes i Oktbr. 1863 til Formand for Sogneraadet, hvilken Virksomhed han paa en saare tilfredsstillende Maade udførte saavel under Krigen og den fjendtlige Okkupation som senere ved Skadeserstatningens Regulering. Paa Grund af Familieforhold trak han sig senere ud af al offentlig Virksomhed, men efterat han paa et Møde i Højrup Kro paa en heldig Maade havde taget en politisk Debat op med Berg, henledtes Opmærksomheden paa ham som Politiker, og paa indtrængende Opfordringer stillede han sig den 3. Jan. 1879 i Vonsildkredsen imod Hans Buch og naaede 419 Stemmer imod 515. Da han i Maj 1881 atter lod sig overtale til at gaa frem, var det saaledes under ret gunstige Chancer. Han valgtes ogsaa med 502 Stemmer, medens hans 2 Modkandidater tilsammen kun fik 403. Baade Sorg og Overraskelse vakte det derfor i Højrekredse, da Bay ved Valget 2 Maaneder efter bukkede under for Kjøbmand Poul Roed af Kolding med 626 Stemmer imod 795; men det betydelige Stemmeantal, Bay naaede, giver dog Haab om, at han endnu en Gang kan erobre Kredsen. Bay var altsaa kun 2 Maaneder i Rigsdagen og fik ikke Lejlighed til at udtale sig. Han skal imidlertid være en ypperlig Taler og navnlig have et godt Greb paa at vinde de Smaa, og der er ingen Tvivl om, at han i det hele er særdeles begavet. Over hans Optræden er der et vist engelsk Snit, som sagtens hidrører fra de Aar, han i sin Ungdom tilbragte paa de brittiske Øer.