Den danske Rigsdag/2/9
Carlsen.
Kammerherre, Hofjægermester, Besidder af Stamhuset Gammel-Kjøgegaard. Født den 28de Oktober 1810.
Kammerherre, Hofjægermester Carlsen til Gammel-Kjøgegaard har lige fra sine Manddomsdage ofret sine bedste Kræfter i Fædrelandets Tjeneste. Efter at være bleven Student tog han, næppe 22 Aar gammel, Forsteksamen og tiltraadte allerede Aaret efter Herresædet Gammel-Kjøgegaard, som han i 1845 oprettede til et Stamhus. I 1841 valgtes han, kun 30 Aar gammel, ind i Roeskilde Stænder og overtog samme Aar Administrationen af Grevskabet Ledreborg, fra hvilken Virksomhed han dog fritoges i 1848.
Sin egentlige politiske Løbebane begyndte han den 14de Juni 1855, da han blev kongevalgt Medlem af Rigsraadet efter Forordningen af 26de Juli 1854 og senere efter Loven af 2den Oktober 1855. Her sad han som et virksomt og nyttigt Medlem, indtil han den 3die August 1864 nedlagde sit Mandat. Den 20de Juni 1856 valgtes han ind i Landstinget og havde Sæde her, indtil 1866. Under Grundlovskampen stillede han sig den 12te Oktober 1866 ved Folketingsvalget i Vejle og sejrede med 956 Stemmer over nuværende Overretssagfører Schytte, der fik 621 St. I Folketinget forblev han kun Valgperioden ud, saa valgtes han den 12te Januar 1870 som kongevalgt Medlem ind i Landstinget, hvor han altsaa nu paany har siddet i over 12 Aar.
I mere end en Menneskealder har saaledes Carlsen taget aktiv Del i Vort politiske Liv og det med megen Dygtighed og Iver. Han har aldrig attraaet nogen egentlig Førerstilling; men han har altid hævdet sig en indflydelsesrig og betydningsfuld Plads. I mange og vigtige Lovgivningsarbejder har han taget virksom Del, og alle virkelig frisindede og humane Foranstaltninger have altid i ham fundet en varm Talsmand. Det vakte derfor heller ikke synderlig Overraskelse, da denne habile Mand den 10de Maj 1864 optoges som Medlem af Ministeriet Monrad, hvor han overtog Indenrigsministerporteføljen, efter Nutzhorn. Hans Ministervirksomhed blev dog kun af kort Varighed, idet han 2 Maaneder og 2 Dage efter entledigedes samtidig med hele Ministeriet. Den korte Tid tillod ham selvfølgelig ikke at lægge særlige Gaver for Dagen som Minister; men han fik dog Lejlighed til at bekræfte, hvad tidligere Virksomheder havde antydet, at han var en dygtig Administrator.
Carlsen er et meget godt Hoved og en ualmindelig kundskabsrig Mand. I hans Selskab skal man kunne tilbringe lange Tider uden at kjede sig, saa interessante, belærende og vækkende ere hans Samtaler, og han skal kunne kaste et mærkeligt aandrigt og idealt Strejflys over mangen en Hverdagssituation, som andre Dødelige kun se i Hverdagsbelysning.
Carlsen var besvogret med Grundtvig, og denne har vistnok i flere Retninger øvet Indflydelse paa Carlsens Syn og hele Udvikling. Ligesom han i kirkelig Henseende tilhører den grundtvigianske Retning, saaledes er det ogsaa rimeligt, at den store Mand fik nogle af sine politiske Særanskuelser overførte paa Carlsen. Saameget er i alt Fald vist, at denne i mange Aar havde en forholdsvis høj Stjerne hos Venstre, saa at han endog nød den Ære at figurere paa Partiets fantastiske Ministerlister. Men heri maa der sikkert være sket en Forandring; ti Carlsen har i det sidste Par Aar saa bestemt som nogen taget Ordet for, at Landstinget skulde hævde sin Selvstændighed ligeoverfor Folketinget, og han har endog villet have et Slags permanent Landstings-Finantsudvalg nedsat, der skulde følge Finantsloven Skridt for Skridt ligefra dens Indbringelse i Folketinget og til dens Oversendelse til Landstinget. Den konservative og forstandige Mand har med sit praktiske Blik set, at før Landstinget træder aktivt op og hævder sin Ligeberettigelse i Gjerning, før faar Folketingsparlamentarismen ikke den Pæl igjennem Livet, som er nødvendig for vor rolige Udvikling. Sine Ideer har han endnu ikke kunnet sætte igjennem; men det er ganske sikkert fuldtud lykkedes ham at tage forsvarlig Afstand fra Venstre.
Carlsen var i sin Tid Formand for den store Sorøkommission, og han er nu Medlem af Rigsretten. Det er saaledes en Mand, der er brugt meget, og hvis Evner og Kræfter i høj Grad ere komne det Fædreland, han elsker saa varmt, til Nytte.