Den danske Rigsdag/2/50
P. Pedersen.
Gaardejer af Sigerslevvester ved Frederikssund. Født den 29. April 1822.
Gaardejer P. Pedersen af Sigerslevvester er en gammel Folketingsmand. Han valgtes første Gang den 14. Juni 1861 i Frederikssund og holdt Kredsen ved 3 følgende Valg, men under Grundlovskampen i 1866 blev han besejret, hvorimod han 4 Maaneder efter valgtes i Hillerød. Her holdt han sig saa ved to Valg og kunde vistnok have bevaret Kredsen; men saa viste han i 1873 en sjælden Resignation, nemlig at opgive sin temmelig sikre Valgkreds til Fordel for Lars Dinesen og selv forsøge sig paany i Frederikssund, hvor imidlertid den gamle Balthazar Christensen havde slaaet sig ned, men dog ikke antages at sidde synderlig fast. Paa Valgdagen den 14. Novbr. 1873 slog P. Pedersen ham virkelig med et Par Hundrede Stemmers Overvægt; men saa usikker var alligevel Pedersens Stilling der i Kredsen, at han ikke ved det næste Valg turde tage Kampen op med den kjøbenhavnske Overretsprokurator J. L. Lassen. Han trak sig altsaa tilbage, men valgtes saa for et Par Aar siden ind i Landstinget ved et Suppleringsvalg.
Pedersen var en dygtig og ganske virksom Folketingsmand. Han var oprindelig Venstremand og var blandt dem, der betoges af Oktoberforeningsrusen; men hans selvstændige Karakter kunde ikke forsone sig med Partidespotismen, og hans sunde Forstand aabnede snart hans Blik for den megen Humbug. Han traadte altsaa ud af Forbindelsen med Venstre og blev en af de „syv vise Bønder”, der afgjorde Grundlovskampen. Følgelig blev han meget hadet af Venstre, og dette drev ham da ogsaa efterhaanden fra en Mellempartistilling over i det egentlige Højre. Som Højremand sad han i de sidste Aar i Folketinget, og som saadan kæmpede han mangen haard Dyst med Venstre baade i Tinget og paa Valgmøderne. Ved det store politiske Kampmøde i Hillerød i 1874 stod han trolig ved Dinesens Side, og hans sunde, forstandige og beherskede Udtalelser gjorde god Virkning. I Landstinget indtager han en stille og tilbagetrukken Stilling, og tager kun saare sjælden Del i Forhandlingerne, men om hans Standpunkt og gode Højresind giver hans Afstemninger paalidelige Vidnesbyrd.
P. Pedersen er et meget godt Hoved og tænker navnlig skarpt og klart. Han taler med Lethed og med virkelig Dygtighed, saa at hans Indlæg altid have Vægt. Der er over hans Person udbredt et Skær af Tørhed og Sejghed, men tillige af Karakterstyrke, som virker tillidindgydende. Han er en retskaffen og velanset Mand, men noget stærkt Følelsesliv gjærer der sikkert ikke i ham. Heri maa Forklaringen søges til hans noget lunkne og tilbageholdende Standpunkt ligeoverfor Danmarks Forsvarssag. Men iøvrigt er han en dygtig Mand, der baade paa Rigsdagen og i andre offentlige Stillinger gjør god Nytte.