P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 438

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Magius.

Afskediget Oberst af Fodfolket. Bor i Nyborg. Født den 28. Maj 1816.


Oberst Magius var en flink Militær med en hæderlig Krigshistorie; men den ubarmhjærtige Aldersgrænse fældede ham, som den har fældet saamange andre dygtige Mænd. Hvad der oprindelig har bragt ham ind paa den politiske Bane vides ikke; men i 1866 valgtes han til Landstingsmand for 6te Landstingskreds og har senere bevaret denne Plads. Sagtens har man umiddelbart efter den ulykkelige Krig villet tilføre Rigsdagen en militær Sagkyndighed til Hjælp ved Udarbejdelsen af de Reformforslag, der for Hærens Vedkommende havde vist sig nødvendige. I den Henseende valgte man ikke ilde; ti Magius tog i flere Aar en virksom og dygtig Del i Forhandlingerne paa de foreliggende militære Omraader. Nogen større Rolle har han dog aldrig spillet, og i de sidste Par Aar synes han at have trukket sig meget tilbage fra virksom Indblanding i Sagerne.

Han er en velbegavet og meget dygtig Mand, der taler godt for sig og ofte har leveret gode Bidrag til Diskussionen. Derhos er han meget afholdt og velset og staar navnlig i et personligt Venskabsforhold til enkelte af Regjeringens Medlemmer. Om hans rene politiske Højrestandpunkt er der ingen Tvivl, og man har ligeoverfor ham en beroligende Følelse af Tryghed baade, hvad hans Karakter og hans Mod angaar i farefulde Situationer. For det store Publikum er han ukjendt; ti han trænger sig ingensinde frem; men den gunstige Dom, de indviede fældet over ham, er mere værd og har større Betydning end de ukritiske Tilskueres.


Matzen.

Professor juris ved Kjøbenhavns Universitet. Født den 28. Decbr. 1840.


Professor Henning Matzen hører til Landstingets yngste Medlemmer, baade hvad Alderen og Rigsdagsancienniteten angaar. Han er en Bondesøn nede fra Angel og blev i 1859