P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 413-415

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Cl. Johannsen.

Gaardejer af Vaarst ved Aalborg. Født den 26de August 1841.


Gaardejer Cl. Johannsen hører til de begavede unge Mænd, der har taget Skade af Højskoledannelsen. Han var som ung meget lovende og meget elskværdig, men saa kom han paa en Højskole og indsugede her nogle spredte Kundskaber, som han ikke fik fordøjede, saaat de kun virkede til at gjøre ham opblæst, forskruet og vigtig. I nogle Aar var han paa ingen Maade behagelig, men nu har den større Modenhed og den praktiske Livsskole atter bragt hans elskværdige Sider frem, saa at han igjen er bleven en meget velvillig og behagelig Mand, om end mange forskruede Anskuelser endnu hænge ved ham.

Det var klart, at han i sine modige Dage ogsaa maatte føle sig særlig kaldet til Rigsdagsgjerningen, og han besad ganske vist ogsaa nogle bestikkende Evner i den Retning: stor Tungefærdighed og hele Venstrelektien paa Ramse, samt endelig nogle halvtfordøjede humanistiske Grundsætninger. Han vandt hurtig Befolkningens Tilslutning, og den 20. Septbr. 1872 stod han paa Valgtribunen i Aalborg imod Klein, men blev slaaet. Aaret efter mødte han atter, og denne Gang naaede han saa nær ind paa Klein, at der kun var 9 Stemmers Forskjel. Denne lille Stemmeforskjel fristede Venstre til med stor Brutalitet at nægte Valget Godkjendelse, men Indignationen herover bragte Højre til at anstrænge sig af alle Kræfter, og det lykkedes da ogsaa ved Omvalget at skaffe Klein en smuk Sejr. Det var tredje og sidste Gang, Johannsen var paa Folketingsvalg, idet han samme Aar valgtes til Medlem af Landstinget, hvor han siden har havt Sæde. Han skal paa Omvalg til Efteraaret og vil nok blive gjenvalgt.

Johannsen har ikke spillet nogen videre Rolle i Landstinget og har heller ikke været noget flittigt eller virksomt Medlem, idet han ofte og paa længere Tid har maattet være i sit Hjem. Han taler jævnlig, og har en stor Lethed ved at føre Ordet, samt en vis Svada; men han fortaber sig gjerne i taagede Teorier om Krigens Vederstyggelighed, om den sande Folkeopdragelse, om Menneskenes Forædling gjennem Totalafholdenhedsforeninger osv., Teorier, der i og for sig kunne være sande og gode nok, men som hverken ere nye eller praktiske. Han hører til de Idealister, der konstruere sig selv en indbildt Verden med lutter Fantasieksistenser. Ret beset havne de fleste af hans Anskuelser i den reneste Socialisme og Kommunisme; men det ser han ikke selv, og han vilde meget protestere imod at blive taget til Indtægt af radikale Samfundsreformatorer. I den politiske Strid blander han sig sjælden og kun med de almindeligste Venstretalemaader.

Johannsen er utvivlsomt et godt Hoved og en velbegavet Mand, men han er taaget og uklar, og netop hos en Mand med hans Anlæg kan man paa en følelig Maade mærke Mangelen paa den Ballast, virkelig Dannelse og Kundskaber giver. Af og til kan han være meget naiv, saaledes da han protesterede imod, at man talte om Artilleriildens „moralske Virkning” — slige Mordvaaben havde Intet med Moralen at skaffe! Han er en brav og retsindig Mand, der utvivlsomt mener det godt, og han er fremfor Alt en Fredens Mand, for hvem selv den politiske Krig er modbydelig.

Udenfor Rigsdagen lægger han en anerkjendelsesværdig Virksomhed for Dagen. Han er et dygtigt Medlem af Amtsraadet og en udmærket Agerbruger, der spiller en Rolle i Amtets landøkonomiske Raad. De nye Ideer paa dette Omraade øve stærk Indvirkning paa ham, og han gjør interessante og nyttige Forsøg, som han med Intelligents og praktisk Sans forstaar at Udbytte. Han er et virksomt Medlem af Totalafholdenhedsforeningen og holder gode Foredrag baade over dette Æmne og tilsvarende humane Bestræbelser. Han er alt i alt en interessant og nobel Personlighed.