Den danske Rigsdag/1/54
Jungersen.
Gaardejer i Haugaard ved Hjørring. Født den 23. Maj 1839.
Jungersen er en høj og kraftig Bondeskikkelse af Vendelbotypen. Han har et tiltalende Ansigt med store, aabne Træk, og han gjør et mere solidt end intelligent Indtryk. Hjørringkredsen, som han repræsenterer, var i mange Aar en trofast Højredomæne, der sendte paalidelige og brave, om end ikke just intelligente Mænd til Thinge. Saa kom Nyholm'erne og forplumrede Situationen. Først den unge Nyholm fra Baggesvogn og derefter Kaptain Nyholm. De slog efterhaanden mere og mere af paa de Grundsætninger, der hidtil havde ledet Vælgernes Stemme; givning, saa at Forvirringen blev almindelig, og da tilmed den bjørnbakske Agitation bredte sig over Vendsyssel og der fik ihærdige Talsmænd i Th. Bjørnbak og i Slægten Dybro, blev Stemningen mere og mere vaklende i Kredsen, og skjønt Nyholmerne svingede helt over i Venstre, faldt de selv som Ofre for den Uklarhed, de havde skabt.
I 1869 naaede den senere meget omtalte Knud Dybro saa stærkt ind paa Livet af Kaptajn Nyholm, at denne kun fik 4 Stemmers Overvægt, og ved næste Valg blev saa en bjørnbaksk Aflægger, den nuværende Folkethingsmand Jungersen, Sejrherre. Efter Opløsningen i 1873 viste Højre i Kredsen den Resignation at slutte sig støt om Nyholm jun. fra Baggesvogn for at fortrænge Jungersen, men denne slog Højres uklare Repræsentant med betydelig Majoritet. I 1876 havde Højre en Skolelærer Møller-Lund fremme, en Mand, hvis Standpunkt var klart nok, men han fik kun 541 Stemmer, medens Jungersen fik 1086. Ved Valget den 3. Januar 1879 sluttede Højre sig om Kredsens gamle Repræsentant, den paalidelige Kammerraad Qvistgaard og skaffede ham ogsaa et akceptabelt Stemmeantal, nemlig 471, men Jungersen naaede 843. Endelig ved Valget den 24. Maj 1881 naaede Amtmand, Baron Wedell-Wedellsborg 895 Stemmer, medens Jungersen fik 1045. Der synes saaledes at være nogen Tilbagegang i Venstrestemningen, men om der derpaa kan bygges Haab om en ikke alt for fjærn Sejr for Højre, er dog tvivlsomt. At Jungersen kan holde sig saa fast, er i og for sig underligt nok; ti han er ikke blot en Mand med tynde Evner, men han har ogsaa svinget en Del hid og did i de senere Aars politiske Kampagner. Han kom ind i Thinget som fuldtro Bjørnbakker og blev straks Medlem af det forenede Venstre. Her skal han have været en meget trofast Menig, der blindt lystrede Førerne og ikke gav sig af med saa unyttige Ting som at ræsonnere eller reflektere. Da det forenede Venstre sprængtes, var Jungersen ilde faren; han manglede tilstrækkelig Klarhed over Situationen til at se, hvor det var klogest at høre hjemme. Han valgte derfor at prøve sig frem. Først var han da en Tid Medlem af den moderate Gruppe, men da denne Gruppe medvirkede til den ændrede Hærlov, vilde Jungersen ikke være med til saadanne Narrestreger. Han meldte sig da ud af Gruppen og hørte en Tid de „Udtraadte” til, altsaa Alberti-Tauber. Ret længe varede dette dog ikke, saa blev han „Løsgænger”.
Jungersen taler næsten aldrig i Thinget, og de ganske enkelte Gange, han har gjort det, altid kort og uden synderlig Dygtighed. Paa Valgmøderne kan han ikke blive fri for at komme op med Lektien; men naar han staar lige over for drevne Modstandere, kommer han i Reglen daarlig derfra. Berg raadede ham en Gang i al Venskabelighed til at gaa hjem og læse om igjen paa den politiske ABC, som han trods mangeaarig Rigsdagsgjerning endnu ikke havde lært. Det var en drøj Pille at tage imod over for en stor Vælgerforsamling, men der var ikke andet for ham at gjøre end at putte den i Lommen. Alligevel er Jungersen maaske ikke saa tyndt begavet, som det ser ud til, men han er da uden Interesse for Sagerne og meget lidt arbejdsom; ti Resultatet er kun ringe.
Jungersen havde engang nogle kjedelige Diæthistorier. Det oplystes nemlig, at hans Rejser til og fra Valgstedet maatte være foregaaede paa en meget luksuriøs Maade, idet de kostede langt mere end Højremænds Rejser paa lignende Afstande, og der blev opstillet Tal af en noget generende Beskaffenhed. Dog, hans Vælgere gav ham uden Betænkning Absolution.
Naar undtages denne lille Historie, der forener sig med en udbredt Antagelse om noget egoistiske Anlæg hos den ærede Rigsdagsmand, ved man ikke andet end godt om ham. Han er vel anset og vistnok en veltænkende Mand. Hans politiske Gjerning er mest usympatetisk ved det bjørnbakske Skjær, der hviler over den, og ved det dermed følgende materialistiske og kosmopolitiske Livssyn. Om hans Hjærte brænder varmt for Danmark, faar at staa hen; at det ikke brænder varmt for vort Forsvar, er derimod desværre sikkert.
Hjørringkredsen har tidligere været repræsenteret af Godsejer Nyholm sen., Proprietær H. Simonsen, Skolelærer C. C. Møller, Konsul C. H. Nielsen, Kammerraad Qvistgaard, Godsejer Nyholm jun. og Kaptajn Nyholm.