Den danske Rigsdag/1/50
Chr. Jensen.
Gaardejer i Vadum pr. Skive. Født den 29. Juni 1823.
Chr. Jensen, Repræsentanten for Skive-Kredsen, er en høj, statelig Mand paa henimod Tredserne, vel lidt foroverbøjet og hvidhaaret, men dog kraftig og livlig i sine Bevægelser, saa at han gjør Indtrykket af endnu i mange Aar at kunne agere paa den politiske Slagmark. Han er i det hele en smuk Mand, en tiltalende Bondeskikkelse, men hans regelmæssige Træk bære ikke Vidne om stor Intelligents. Og Trækkene tale vist Sandhed; han er ganske sikkert en Mand med meget jævn Begavelse, men det er af og til lykkedes ham at figurere under saadanne Situationer, at hans Evner for Uindviede have taget sig lysere ud end de virkelig ere.
Han har til Tider været en Mand, der troede sig kaldet til at tale med ved alle Lejligheder, men derved er netop hans Begrænsning traadt stærkt frem. Chr. Jensen er vistnok en ganske brav Mand og en ret virksom Mand, men er næppe fri for at være, hvad man paa ravjydsk kalder lidt „sløv”, eller paa Dansk lidt snu, lidt beregnende, ikke helt ud til at stole paa. Han er beskyldt for ikke altid at tage det ømmeste Hensyn til trufne Aftaler, hvad enten det nu har været politiske Hensyn eller personlige dito, der have bevæget ham til Frafald. Begge Hensyn have nok stor Betydning for ham.
Han taler jævnt henad Landevejen, ikke godt, men heller ikke slet, han har ikke store Tanker, men dem, han har, kan han finde Udtryk for. Nu taler han ikke meget i Rigsdagen, men man kan dog af og til faa ham at høre; hans Taler ere i Reglen korte og uden Realitetsbetydning. I Udvalgene skal han træde mere frem, uden dog heller der at have særegen Betydning. Dog har der været Sager, hvor Chr. Jensen hævdede en Stilling, som skaffede ham Anseelse blandt Venstremænd. Paa Valgmøder skal han ogsaa af og til have kæmper ret heldig, men han har rigtignok ogsaa til andre Tider lagt en Ubehændighed og Taktløshed for Dagen, der er kommet ham dyrt til at staa. Under en af de heftige Valgkampagner for nogle Aar siden ødelagde han sig saa fuldstændigt paa et større Valgmøde ved en højst uklog, usympatetisk og taktløs Optræden, at Jagd, der var nærværende, knuste ham og vendte Stemningen saaledes imod ham, at Bønderne til Slutning slet ikke vilde høre ham, og hans Kampfæller fik nok at gjøre med at udslette Indtrykket af hans Optræden.
Chr. Jensen stillede sig første Gang den 14de Juni 1861 imod nuværende Landsthingsmand, Kammerraad Lybye, men tabte Slaget, ihvorvel han naaede tæt op imod Sejrherren. Ved næste Omgang i 1864 tog han Revanche og slog Lybye med 15 Stemmers Overvægt. Han holdt sig derefter uden synderlig Modstand ved 3 følgende Valg, men i 1872 lykkedes det Lybye atter at tilbageerobre Kredsen, og han holdt den ogsaa ved Valget i Aaret 1873, endog med stor Overvægt. Saa kom Valget den 25de April 1876, og nu bukkede Lybye atter under, og ved Valget den 3. Januar 1879 blev Jensen atter Sejrherre; men en i Kredsen helt ukjendt Modkandidat, Redaktør J. J. Christensen, rykkede dog saa betænkelig ind paa Livet af ham, at hans Stilling i Kredsen paa ingen Maade kan betragtes som sikker, skjøndt han rigtignok ved de to sidste Valg med stigende Stemmetal slog Proprietær Brinck-Seidelin. Det er vistnok i rigtig Erkjendelse heraf, at Venstremændene fornylig opstillede ham til Landsthingsmand, skjøndt hans Valg da var uigjennemførligt. Meningen er sagtens den, at Jensen ved næste ordinære Landsthingsvalg skal have den Plads, Venstre kan besætte. Man maa jo i Tide være betænkt paa at sørge for sine Trofaste. Ja, „trofast”, kan Chr. Jensen nu egentlig kaldes det? Vel blev han et ivrigt Medlem af „det forenede Venstre”, og vel hører han endnu Venstre til, men at Partiet ikke altid har regnet ham mellem de Trofaste, fremgaar tydeligt nok af følgende just ikke smigrende Skildring, en Venstremand i 1869 gav af Chr. Jensen:
„Chr. Jensen (Gaardejer, valgt i Skive) er høj og klejnt bygget; har et graasprængt Haar og Kindskjæg, et langagtigt Ansigt og Øjne, der vel kunne være venlige, men som tillige fortælle, at Ordet ikke stedse er Udtrykket for Tanken, og at deres Ejer ikke er den Mand, til hvem man tør have fuld Fortrøstning. Jensen er ikke noget fremtrædende Medlem, taler sjælden, men bedømt fra det af ham indtagne Standpunkt ikke uheldigt; Stemmen er høj, noget sødladende og Foredraget kort. Partistillingen er „Højre Centrum”, hvis vaklende politiske Standpunkt er et Udtryk for den her skildrede Folkethingsmands Optræden.”
Se dette tyder just ikke paa nogen varm Partibegejstring, men nu er Jensen dog vist næppe længere tvivlsom. Hvorledes imidlertid hans Stilling end er som Partimand, saa vil det næppe blive modsagt, at han som Politiker i Almindelighed maa være glad, hvis han kan naa Betegnelsen „brugelig”. Der udover kommer han i al Fald ikke.
Skivekredsen har foruden af Jensen og Lybye været repræsenteret af den i sin Tid bekjendte Berthel Nørgaard, der afvekslende har kæmpet med Rektor Olsen fra Viborg, Stiftamtmand Bretton, Major J. Harbou og Søren Lybye, samt af Proprietærerne Knudsen og Brinck-Seidelin.