Den danske Rigsdag/1/44
Hummeluhr.
Gaardejer i Søften. Født den 24 Septbr. 1826.
Højskoleforstander L. Bjørnbak i Viby tilkæmpede sig efterhaanden en betydelig politisk Indflydelse i Jylland og da særlig i Aarhus Amt. Han var ogsaa uimodsigelig paa sin Vis en meget dygtig Mand, der havde et udmærket Greb paa at tage Bønderne. Han havde en folkelig Veltalenhed, der næppe er overtruffen herhjemme, og hans Gave til at slaa de Strenge an, han vidste klingede bedst, var uforlignelig. Naar han stod paa Talerstolen og med Ildfuldhed og Varme udslyngede sine Salver af Grovheder imod anderledestænkende og særlig imod de „Store” i Landet, og i sin brede jydske Dialekt argumenterede med tilsyneladende Logik og Klarhed, saa dirkede han formelig Bøndernes Hjærter op og vandt deres Samstemning langt mere end deres Sympati. Der kunde ogsaa i saadanne Øjeblikke være noget imponerende ved Manden, nærmest noget uhyggeligt imponerende, og det var let at forstaa, at han maatte vinde Indgang.
Han fik Betydning og Indflydelse, og det Terræn, han havde vundet, det bevarede og udvidede han med en urokkelig Energi og en utrættelig Virkelyst baade som Taler og Avisskriver. Hans Blad „Aarhus Amtstidende” fik efterhaanden stor Udbredelse, og derigjennem dominerede han en Række Valgkredse. Ved hans Død svandt Bladets Indflydelse betydelig ind, og det er nu langt ringere Kræfter, der holde Bevægelsen oppe.
Bjørnbaks Dygtighed er der ingen, der bestrider, men at den gik i en saare uheldig Retning, og at han har gjort overordentlig megen Skade, det er en meget udbredt Mening. At hans Standpunkt hverken var klart eller konsekvent og endnu mindre varmt fædrelandssindet, kan vistnok ikke benægtes, men Indflydelse og Betydning havde han, og mere end én ny Rigsdagsmand er bleven kaaret og udset af Bjørnbak. Blandt de Valgkredse han allerstadigst dominerede var Aarhus Amts tredje, der har Valgsted i Skjoldelev, og hvis nuværende Repræsentant i Folkethinget er Hr. Hummeluhr.
Da Folkethinget i Slutningen af 1878 blev opløst paa det vestindiske Spørgsmaal, ejede det 3 Medlemmer med det just ikke sjældne Navn „Niels Jensen”. Da Thinget atter traadte sammen efter Valget den 3die Januar 1879, havde det mistet dem alle tre. Den ene og mindst bekjendte af dem, Niels Iensen af Frederiksbjerg ved Aarhus, tidligere Sognefoged, trak sig tilbage før Valget, hvor frivillig vides ikke, og de to andre, Niels Jensen Toustrup og Niels Iensen Dyngby, faldt paa Valgdagen. Dette var meget mærkeligt; ti de hørte begge til Venstres dygtigste, braveste og flinkeste Medlemmer med en virkelig besindig og moderat Tendents, og man ansaa dem for saa uangribelige i deres Valgkredse, at Højre end ikke tænkte paa at stille Kandidater op imod dem. Det blev deres Ulykke, ti da der ingen Fare var, kastede Kredsens radikale Venstremænd sig imod dem og de faldt begge for nye, ukjendte og højst ubetydelige Mænd: Niels Jensen Dyngby for Hummeluhr og Niels Jensen Toustrup for J. Sørensen. Den 3die Januar 1879 var en mærkelig Valgdag, og disse to Valg hørte ikke til de mindst mærkelige.
„Hvem er Hummeluhr?” var det almindelige Spørgsmaal herovre. Man havde særlig bidt Mærke i ham paa Grund af det kuriøse Navn, som Folkevittigheden straks gjorde om til „Himmelur” eller „Uret”. Ja, Hummeluhr var kun kjendt i Aarhus Amt, og det endda lidt nok og kort nok, ti for faa Aar siden var han en ganske uomtalt Mand, men saa opfandtes han en glad Dag af Bjørnbak, der havde en afgjort Tilbøjelighed for aandelige Smaamænd. I alle Bjørnbaks Volter og Svingninger havde han faaet en lydig og kritikløs Følgesvend i Hr. Hummeluhr, og Sligt kunde Bjørnbaks Hjerte ikke modstaa. Nu bares Hummeluhrs Navn frem ved alle Lejligheder, og snart tronede han, som en af Bjørnbak opfunden Mand, i Aarhus Amtsraad.
Paa Bjørnbaks Tradition blev han udpeget til Niels Jensens Modkandidat, og uagtet — eller maaske netop fordi — han i allerhøjeste Grad var Jensen underlegen, slog han ham saa totalt paa Valgdagen, at Jensen endog veg for Kaaringen og ikke dristede sig til at forlange skriftlig Afstemning. Hummeluhr holdt altsaa sit Indtog paa Christiansborg Slot og sluttede sig straks til Berg, hvilket for en Bjørnbaks Følgesvend var saameget mærkeligere, som Berg og Bjørnbak næsten altid have havt modsatte Anskuelser og det netop om Bjørnbaks eneste konsekvente Standpunkt: Danmarks Forsvar eller rettere Forsvarsløshed. Sligt generer imidlertid ikke Hummeluhr; han har rigtignok udtalt, at han ikke lader sig „vriste en Tøddel” fra Bjørnbaks Program, men han svigter det dog hver Dag.
I Folkethinget er Hummeluhr ophøjet til Sekretær og indtager med morsom Værdighed sin Plads ved Formandens Side. Han, der iøvrigt nu hører til de „Udtraadte”, spiller naturligvis ellers ingen Rolle i Thinget, men tager dog jævnlig Ordet for med uimodstaaelig Vigtighed at lade Thinget vide sin vise Mening om den eller den Sag, en Opmærksomhed, Thinget slet ikke synes at skjønne paa, ti saa godt som Ingen hører efter, hvad han siger. Men det skal da ogsaa billigvis erkjendes, at han er næsten ligesaa vanskelig at høre, som at forstaa. Referenterne have forlængst opgivet ham.
Hummeluhr er en meget tyndt begavet Mand og hører ganske utvivlsomt til Thingets svageste Medlemmer, men selv tror han urokkelig baade paa sin Mission, sit Pricip og sine Evner. Der er noget rørende heri, hvilket yderligere forstærkes, naar man erfarer, at han er en brav og agtværdig Personlighed, en uegennyttig og retsindig Karakter.
Skjoldelevkredsen har, foruden af Niels Jensen, tidligere været repræsenteret af Stiftsamtmand Dahl, Gaardejer Jørgen Blach, Gaardmand Jens Pedersen, Skoleforstander Rottwitt og Landinspektør W. Eriksen.