Den danske Rigsdag/1/34
Gad.
Chef for det statistiske Bureau i Kjøbenhavn. Født den 8. April 1827.
Der er en Gang sagt om Gad, at Politikere af hans Natur og Gaver maatte enhver parlamentarisk Forsamling være glad ved; thi han hørte til den tunge, men sikre Ballast, som forhindrede for stærke Slingninger til den ene eller den anden Side.
Denne Betragtning er vistnok i det hele rigtig, men den gjælder jo iøvrigt om ethvert virkeligt Mellemstandpunkt, og den gjaldt, da den blev fremsat, Mellempartisten Gad, ikke den nuværende Højremand, der repræsenterer Kjøbenhavns sjette Valgkreds.
Der gives saare mange Mennesker, som nære en taaget og uklar Begejstring for et Mellemparti og altid haabe paa et saadant som det eneste Middel til at komme ud af Tidens Uføre. Et dygtigt Mellemparti kan sikkert ogsaa gjøre god Nytte, men langt fra under alle Betingelser.
Et Mellemparti maa ikke være for stærkt og i alle Tilfælde ikke danne et Kammers Majoritet; thi saa ophører det at være Mellemparti; men paa den anden Side maa heller intet af de modstaaende Partier have absolut Majoritet, thi saa suspenderes Virkningen af et Mellemparti. Endelig er det et stort Spørgsmaal, om i Tider, hvor Kampen er stærkt tilspidset, et Mellemparti kan gjøre væsentlig Nytte som saadant, i alle Tilfælde næppe, hvor Kampen er udartet til en Strid mellem Statsmagterne. I en Reformkamp kan et Mellemparti faa afgjørende Betydning og gjøre Gavn, naar det er stærkt nok til at kaste Sejren over paa den ene eller anden Side, og naar det ledes med virkelig Dygtighed og Klogskab; men den ubetingede Begejstring for et Mellemparti og Troen paa dets saliggjørende Indflydelse er sikkert meget overdreven.
Der har dog til alle Tider været ivrige Apostle for et saadant Parti, og Gad har været en af dem. Hans mæglende, sindige Natur var just anlagt for en slig Mellemstilling, og han fæstede Blikket saa skarpt paa en saadan, at han oversaa, at man ogsaa indenfor et af Kamppartierne kan udføre den samme Rolle ved at holde igjen og raade Partifællerne til Maadehold og Besindighed.
Gad var, sammen med Overretsassessor Nyholm og Professor Frederiksen, Medstyrer og Medstifter af vort sidste Mellemparti, der efterhaanden led saa sørgelige Nederlag paa Valgtribunerne, at Partiet af sig selv ophørte at eksistere. Nogen fremtrædende Rolle kom dette Parti ikke til at spille, og det gjorde heller ikke væsentlig Nytte. Nu ere Partiresterne optagne i Højre, og selve Chefen, Gad, repræsenterer den mest udprægede Højrekreds her i Landet.
Gud blev første Gang valgt ind i Rigsdagen fra Fredericia den 14de Avg. 1858, da han med 211 Stemmer slog begge Modkandidaterne, Pastor Høeg og Baadfører Jakobsen.
Gad holdt sig indtil den ulykkelige Valgdag den 25de April 1876. Han havde i Begyndelsen ikke nogen stor Modstand at overvinde for at bevare Kredsen; en Gang stillede Avditør Wolff sig imod ham, men trak sig tilbage efter Kaaringen, og en anden Gang stillede en Gaardejer Holt sig, men naaede kun 97 St.
Fra 1866 begyndte Modstanden for Alvor. Ved det første Valg dette Aar naaede Gaardejer H. Hansen 369 Stemmer, medens Gad fik 694 og ved det andet Valg samme Aar fik ovennævnte Hansen 218, Gad 414 Stemmer. I 1869 blev Gad kaaret uden Modkandidat, men 1872 havde han hele to, hvoraf den Ene fik 564, den Anden 94, medens Gad kun naaede 572. Her kneb det altsaa. Aaret efter var Valgkampen meget levende, men Gad stod sig dog atter med 942 Stemmer mod 924, der faldt paa Skolelærer Lauritzen. Saa kom den 25de April 1876, og da bukkede Gad under for den flinke Gaardejer Lomholdt, der fik 1144 St., medens Gad kun naaede 953.
Gad var saa ude af politisk Virksomhed indtil 1879; han, der i mange Aar havde været Fuldmægtig i Krigsministeriet, var imidlertid blevet Chef for det statistiske Bureau, og dette Embede i Forbindelse med en Revisorvirksomhed ved Landmandsbanken tog sagtens ogsaa hans Tid tilstrækkelig op. Han længtes dog atter efter Rigsdagsgjerning og greb den første Lejlighed, der bødes.
Kjøbenhavns sjette Kreds blev ledig ved, at Borgermester Hansen ikke vilde modtage Gjenvalg, og Etatsraad Meldahl meldte sig da som Kandidat. Mange stillede sig imidlertid tvivlende ligeoverfor den i sin Stilling meget dygtige Professors politiske Kvalifikationer, og man gik omkring for at finde en anden Kandidat. Blikket faldt da paa Gad; han modtog Kaldelsen og udtalte sig saa decideret i Højreretning, at han sejrede paa Valgdagen med 317 Stemmer mod 244.
Han repræsenterer nu ikke blot den mest højresindede, men tillige den fornemste Valgkreds her i Landet, der tidligere har valgt saadanne Mænd som afdøde Justitiarius Mourier, Grev Raben, Professor Steen, Baron Blixen-Finecke, General Hegermann-Lindencrone og Højsteretsadvokat Hindenburg og vraget Mænd som Raadmand Meinert, Pastor Markmann, Generalkrigskommissær Wiborg, Professor Schiern, Baron Dirckinck-Holmfeldt og Professor Matzen.
Gad er en ganske vel begavet Mand, tung, men solid og med betydelig politisk Indsigt. Han taler ikke ofte, men godt og forstandig, rigtignok ogsaa tørt og kjedelig. Han er altid godt inde i de Sager, han taler om, og giver gode Bidrag til Diskussionen, men hans uheldige Form svækker Indtrykket af det gode Foredrag og gjør, at man altid foretrækker at læse, hvad han har sagt, frem for at høre det.
I tidligere Dage havde han ofte den Vane at tale sig hidsig og ivrig, saa man maatte antage ham for fnysende vred; den Vane synes han at have besejret og taler nu rolig og besindig.
Gud er en meget brav Mand, agtet og afholdt af Alle, og skjønt han næppe vil komme til at indtage nogen betydelig Stilling paa Thinge, vil han dog altid være et meget nyttigt og brugbart Medlem, som enhver Valgkreds kan være bekjendt at sende til Rigsdagen.