Den danske Rigsdag/1/19
Bønløkke.
Gaardejer i Aalsrode ved Grenaa. Født den 26. Avgust 1828.
Paa de berømte Vinduespladser i Folkethinget lige op til Ministerbordet har en høj, klejn, noget foroverbøjet Bonde sin Plads, det er Bønløkke, Repræsentanten for Grenaa.
Man har imidlertid paa ingen Maade Lov til fra den Plads, Bønløkke indtager i Salen at slutte, at han skulde høre til de forfulgte „Herrer ved Vinduerne” — det er langtfra Tilfældet. Han er tvertimod en ren og skær Venstremand, der, ligesom Høgsbro, Holstein-Ledreborg, Balthazar Christensen og Bajer, ved et Ønske eller en Tilfældighed har faaet Plads i den nedarvede Højrerække.
Det store Publikum kjender ikke meget til Bønløkke, og han har ogsaa gjort sig særdeles lidet bemærket i de mange Aar, han har været Rigsdagsmand, noget, der forøvrigt ikke behøver at være en Forklejnelse. Han repræsenterer, som sagt, Klokker Links hæderlige By, men det er Synd at sige, at det er Byens Skyld, den har tværtimod gjort alt muligt for at ryste denne ikke meningsoverensstemmende Repræsentant af sig. Til Trods for Byen vil han rimeligvis holde sig ogsaa gjennem kommende Valg. Kredsens første Repræsentant var Pastor P. C. la Cour, der kun blev i en Samling og saa afløstes af Skolelærer Wad, Allerede Aaret efter fortrængte Toldinspekteur Müller Wad, men udtraadte Aaret efter og saa blev Fabrikejer M. Drewsen og derefter Pastor Bloch Kredsens Folkethingsmand. I 1858 valgtes den senere saa bekjendte og velansete Overlærer Kraiberg, der i sin treaarige Rigsdagsvirksomhed mærkeligt nok lod sig hvirvle ind i Venstres Elverdands, noget han senere bitterlig har fortrudt, da hans Øje oplodes for Hulheden og Fladheden i Venstres Færd. Efter ham kom Bønløkke, og han har siden repræsenteret Kredsen med Undtagelse af Samlingen 1864—66, da han fortrængtes af Proprietær C. Mourier-Petersen. Der har senere været gjort mange Forsøg paa at slaa Bønløkke, og Byen har Gang efter Gang stillet en Højremand op imod ham, saaledes to Gange Professor William Scharling, men Landet har hver Gang besejret Bykandidaten, om ogsaa denne af og til har kunnet samle et ret anseeligt Stemmetal.
Ved sidste Valg afholdt Byen sig for en stor Det fra at stemme, hvilket de idelige Nederlag og Bevidstheden om det Ørkesløse i at prøve Dysten vel kan forklare, men som alligevel maa betegnes som uklogt. Indtil videre sidder vistnok Bønløkke fast, og det er rimeligt, at Venstremanden Krabbes Forflyttelse til Grenaa, yderligere har stivet hans Chancer af.
Bønløkke har altid været Venstres Mand i Rigsdagen, og han sluttede sig naturligvis til „det forenede Venstre”, da dette Parti dannedes. Nu, efter Splittelsen, staar han i de Radikales Lejr, vistnok nærmere de vilde end de besindige i denne Fraktion. Thi Bønløkke er mærkelig nok blevet en fanatisk Politiker, han, der i sit Hjem og i sin Gjerning udenfor Rigsdagen er en mild, velvillig og besindig Natur.
Han er imidlertid en uklar og ikke videre begavet Personlighed, og dette i Forbindelse med lidt jydsk Stædighed og lidt Bondemistænksomhed kan maaske forklare, at han i Politiken efterhaanden har ladet sig drive over paa et saa yderligt Standpunkt. Han tager sjælden Ordet i Thinget og taler altid kort, ret flydende, men uden Sving. Man kan undertiden se ham tage et yderligere Særstandpunkt og forsvare det med Lidenskab. Han er dog altid høflig i Debatten, ofte, naar han er mest bitter, endog bukkende og ærbødig.
En Gang, medens Fonnesbech var Minister, havde Bønløkke Ordet og afleverede smilende og bukkende en Dynge Ubehageligheder udover den lige tæt ved siddende Minister. Fonnesbech blev ærgerlig over Metoden, rejste sig og bukkede ligesaa dybt for Bønløkke hver Gang denne bukkede for ham. Almindelig Latter. Bønløkke, der ikke er stiv i Papirerne, blev konsterneret og var lige ved at gaa fra det, da Ministeren forbarmede sig over ham og satte sig.
Iøvrigt er det kun enkelte Sager, der særlig lægge Beslag paa Bønløkkes Interesse, saaledes Skolesagen, som han endog har doceret i Norge Paa et Par Udflugter, sagtens ikke paa en Maade, der skal give vore Frænder noget højt Begreb om vor Bondestands intellektuelle Stade. Bønløkke er en af Thingets Sekretærer, og man ser ham jævnlig ved Afstemninger ile op og ned ad Rækkerne for med sikker praktisk Sands at ramme det rigtige Resultat. Thi Manden er praktisk, og det kan i mange Forhold bøde paa Evnerne. I sin Hjemstavn bruges han meget i Jernbanekommissioner og andre praktiske Hverv, og han gjør slige Steder god Nytte. Han er derimod ikke nogen dygtig Rigsdagsmand, men — „Hjærtet er godt”.
Han er en brav og hæderlig Mand, som man ved personlig Berøring kommer til at holde af, og han er udenfor Politiken saa beskeden og lidet fremtrædende, at han ogsaa af den Grund vinder Sympati. At han skulde forbedre sig som Politiker, er der kun lidet Haab om, men det faar ogsaa at være, naar blot hans mange gode Egenskaber ikke tage Skade og sluttelig gaa til Grunde i de politiske Stemningers Malstrøm. Det vilde være Synd. Manden med det milde, venlige Ansigt maa have Lov til at være en daarlig Politiker, naar han blot vil vedblive at være en brav Mand.