Den danske Rigsdag/1/104
Dønnergaard.
Gaardejer i Onsager. Født den 22de Januar 1854.
Ved den flinke Gaardejer H. P. Andersens Død var Holbæk 2den, Tschernings gamle Valgkreds, atter bleven ledig. Det gjaldt nu om at finde en rigtig forsoren Mand, der turde forsværge sig til de mest radikale Teorier, en folkelig Udgave af Hørup. En saadan Mand var netop den unge Gaardmand H. J. Dønnergaard af Onsager. Han havde været en ivrig Agitator i Bergs Tjeneste, og en Tid endog en Slags Næstkommanderende ved Bergs Bladaflægger i Roeskilde. Nu slog hans egen Time og ikke mere end 26 Aar gammel valgtes han ved Suppleringsvalget den 22de Septbr. 1880 med 947 St. imod Kaptain Aarøe, der fik 544.
Det var en ung Mand, der saaledes sendtes ind til en alvorlig Gjerning. Ungdommen kan have Friskhedens og Livlighedens Fortrin, men den kan ogsaa have Umodenhedens og Ubesindighedens Mangler. Dette er i en iøjnefaldende Grad Tilfældet for Dønnergaards Vedkommende. Han er utvivlsomt et meget godt Hoved og ganske livlig anlagt, men han er meget ungdommelig og for lidt alvorlig.
Ude paa Møder omkring i Landet skal han være en Pokkers Karl. Al den Smag- og Taktløshed, hvoraf han er i Besiddelse faar da Anvendelse og har overfor et vist Publikum sin Kurs. Selv Venstremænd have taget Forargelse af hans Vitzer og Flauser og af hans aldeles principmæssige „Gjøren Grin” selv af de alvorligste Ting. Ved hans Navn vil der altid klæbe en Plet; thi han har ikke undset sig ved at drage Forsvarssagen — vort Lands Livssag — ned i Grinets Søle. Mangen en Venstremand har udtalt sig bestemt imod de Sagkyndiges Forslag, men i en Form og en Tone, der svarede til Sagens alvorlige Betydning; Hr. Dønnergaard var det derimod forbeholdt at haane Sagen og gjøre Karnevalsløjer med den.
Ogsaa paa Rigsdagen har han gjort nogle forvovne Tilløb i Skjorteærme-Retningen, men det maa siges til Tingets Ære, at disse Tilløb ere totalt mislykkede. Her mangler den Baggrund, der skal til for at en slig Taleform kan faa Relief.
Han taler kun sjælden i Tinget, og af reel Betydning ere hans Bidrag til Diskussionen ikke. Sproget former sig godt for ham, og han har i det Hele Lethed ved at tale, men det klæder ham ikke. Han har en sødladen, noget fledsk og kattevenlig Maade at tale paa, der gjør et baade ubehageligt og uvederhæftigt Indtryk, Stemmen er spinkel og klangløs, og han gjør ved sin Mangel paa Mandighed og Alvor et fremtrædende „jomfrunalsk” Indtryk.
Men han er jo ung, og han har Evner, saa Ingen kan vide, hvad Fremtiden kan gjøre ud af ham.
Ved de to sidste Valg har han med stort Stemmetal holdt Kredsen.