Dejlig er den himmel blå

Thomas Laubs melodi
Klik for at forstørre
Navn	Thomas Laubs melodi
Forfatter	N.F.S. Grundtvig, 1810/1853
Komponist	Thomas Laub, 1914
Ogg
Wikipedia-link	Dejlig er den himmel blå

C.E.F. Weyse melodi
Klik for at forstørre
Navn	C.E.F. Weyse melodi
Forfatter	N.F.S. Grundtvig, 1810/1853
Komponist	C.E.F. Weyse
Ogg
Wikipedia-link	Dejlig er den himmel blå

J.G. Meidells melodi
Klik for at forstørre
Navn	J.G. Meidells melodi
Forfatter	N.F.S. Grundtvig, 1810/1853
Komponist	J.G. Meidell, 1846
Ogg
Wikipedia-link	Dejlig er den himmel blå

Den korte udgave fra 1853

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
//: os fra jorden op til sig, ://

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
//: som en lille stjernesol, ://

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
//: skulle fødes på vor jord, ://

Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
//: som var født i samme stund, ://

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
//: vugged barnet i sit skød, ://

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
//: kommer vi til Jesus Krist, ://

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
//: til at lyse for vor fod, ://

Den lange udgave fra 1810

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
//: os fra jorden op til sig. ://

Kommer små og hører til!
Jeg for eder sjunge vil
om så lys og mild en stjerne,
jeg det ved, I hører gerne,
//: Himlen eder hører til! ://

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
en så klar på himlens bue,
//: som en lille stjernesol ://

Langt herfra i Østerland
stod en gammel stjernemand,
så fra tårnet vist på himlen,
så det lys i stjernevrimlen,
//: blev i sind så barneglad. ://

Når den stjerne, lys og blid,
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
//: skulle fødes på vor jord. ://

Derfor blev i Østerland
nu så glad den gamle mand;
thi han ville dog så gerne
se den lyse kongestjerne,
//: før han lagdes i sin grav. ://

Han gik til sin konges slot,
kongen kendte han så godt,
hørte og med hjertensglæde,
at det lys var nu tilstede,
//: hvorom gamle spådom lød ://

Han med søn og stjernemand
fluks uddrog af Østerland,
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
//: som var født i Jødeland. ://

Klare stjerne ledte dem,
lige til Jerusalem;
kongens slot de gik at finde,
der var vel en konge inde,
//: men ej den, de ledte om. ://

Klare stjerne hasted frem,
ledte dem til Bethlehem;
over hytten lav og lille
stod så pludselig den stille,
//: strålede så lyst og mildt. ://

Glade da i sjæl og sind
ginge de i hytten ind,
der var ingen kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
//: vugged barnet i sit skød ://

Østerlands de vise mænd
fandt dog stjernen der igen,
som de skued i det høje,
thi i barnets milde øje
//: funklende og klar den sad. ://

Den var dem et tegn så vist,
at de så den sande Krist,
derfor bøjed de sig glade,
ofrede på gyldne fade
røgelse med søden lugt!

Vil I små ej også gerne
se den lyse, milde stjerne!
For den konge dybt jer bøje,
som Guds rige har for øje,
og vil lukke jer derind!

Ser jer til den himmel blå
med de gyldne stjerner på!
Der den stjerne ej I finde,
men den er dog vist derinde:
over Jesu kongestol!

Thi Han, som var barn på jord,
blevet er en konge stor,
og Han sidder nu deroppe,
over alle stjernetoppe,
//: ved Gud Faders højre hånd! ://

Bøjer eder kun, I små,
Han fra Himlen ser derpå!
Sender Ham med hjertensglæde
lov og pris till høje sæde,
det er røgelse for Ham!

Stjernen ledte vise mænd
til nyfødte konge hen,
I har og en sådan stjerne,
og når I den følge gerne,
komme I til Jesus vist!

Denne stjerne, lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er Hans guddomsord det klare,
som Han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod!