Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 95

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 61-63

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Tredie Underafnit.Om Fremgangsmaaden ved Valgene.

§ 95.Om Valgmandsvalgene.

Valgmandsvalgene foretages i Valgmandskredse, der udenfor Kjøbenhavn falde sammen med Kommunerne, i Kjøbenhavn med Folkethingskredsene, s. Valglov § 66. Om det Antal Valgmænd, der tilfalder hver Valgmandskreds, s. Grl. §§ 36, 37, Valglovens §§ 68-70 og ovenfor §§ 90, 91.

Betingelsen for at kunne vælges til Valgmand er , at Vedkommende har Valgret til Landsthinget og har Bopæl i Valgmandskredsen, s. Valglovens § 66. Derhos kunne de Mænd, der i landdistrikterne som hørende til de høistbeskattede Vælgere ere berettigede til at udøve umiddelbar Valgret til Landsthinget, ikke modtage Valg som Valgmænd, s. Valglovens § 69, ligesom der ved det Valg, der i Kjøbenhavn og Kjøbstederne foretages af den høistbeskattede Vælgerklasse, ikke kan stemmes paa de Mænd, der ved det forudgaaede, almindelige Valg ere blevne valgte til Valgmænd, s. Valglovens §§ 68, 70. Derimod ere de høistbeskattede Vælgere ikke bundne til at vælge Valgmænd af deres egen Midte, s. Valglovens § 66, og ei heller kunne Medlemmerne af Landsthingskredsens Valgbestyrelse antages for udelukkede fra at modtage Valg som Valgmænd, s. Skr. 14. Jan. 1850.

Valgene ledes af Kommunalbestyrelserne, i Kjøbenhavn af Folkethingsvalgbestyrelserne, s. Valglovens § 66, og foretages i et forud kundgjort, offentligt Møde, s. Valglovens § 67, 71. I Kjøbenhavn og Kjøbstæderne fastsættes de Valgmandsvalg, der skulle foretages af samtlige, ifølge Grl. § 35 Valgberettigede, mindst 4 Dage forinden de Valgmandsvalg, der skulle foretages af den høistbækattede Vælgerklasse, s. Valglovens & 67.

Stemmegivningen skeer mundtlig og personlig af Vælgerne, idet et af Valgbestyrelsens Medlemmer paa Valglisten ved Siden af Vælgerens Navn tilføier dens. eller deres Navne, paa hvilke han stemmer, medens et andet Medlem paa en særskilt Stemmeliste optegner den eller dem, paa hvilke Stemmer afgives, og ved Siden deraf Vælgerens Navn, Valglovens §§ 70, 71. Simpel Stemmefierhed gjør Udslaget, s. Valglovens § 72 , da Reglen i Grl. § 40, at Valgene af Landsthingsmænd foretages efter Reglerne for Forholdstalsvalg, kun gjælder det umiddelbare Valg af Landsthingsmænd og ikke Valgmandsvalgene. Naar Valget er fuldbyrdet, indføres Navnet paa den eller de Valgte i en af Kommunalbestyrelsen stadfæstet Valgbog, s. Valglovens § 73.

Enhver er pligtig at modtage Valg som Valgmand og at udføre det ham overdragne Hverv, medmindre han kan oplyse lovligt Forfald. Særlige Undskyldningsgrunde maa, hvis den Valgte er tilstede ved Valghandlingen, fremføres strax og ellers inden to Dage, efterat han af Valgbestyrelsens Formand har modtaget Underretning om Valget. Undskyldningsgrundens Tilstrækkelighed paakjendes af Bestyrelsen for Valgmandsvalget. Naar den findes antagelig, berammer Kommunalbestyrelsen et nyt Valg. Naar Valgene ere endelig berigtigede, gjøres derom Indberetning til Landsthingskredsens Valgbestyrelse. Valgmanden erholder et af vedkommende Valgbestyrelse udfærdiget, efter en af Ministeren foreskreven Form affattet Valgbrev, s. Valglovens § 74.

Valgmændene kunne ikke af Vælgerne bindes ved nogen Instrux eller Forpligtelse, Valget vedkommende, s. Valglovens § 77. Deres Hverv Ophører med Fuldførelsen af det forestaaende Landsthingsvalg, dog saaledes, at de Omvalg, som blive fornødne, fordi en Plads bliver ledig, inden Valget er godkjendt af Landsthinget, eller fordi Valget af Landsthinget erklæres for ugyldigt, foretages af de samme Valgmænd. Ligger imidlertid Grunden til , at Valget erklæres for ugyldigt, i væsentlige, selve Valgmændene vedkommende Mangler, bestemmer Landsthinget tillige, hvorvidt nye Valgmænd skulle udnævnes til Omvalgets Foretagelse, s. Valglovens § 76. Valgmændene erholde ingen Diæter, men en Reisegodtgjørelse for hver Mil, de have at reise mellem deres Bopæl og Landsthingsvalgstedet, s. Valglovens §§ 74, 78.