Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 91
§ 91. Fortsættelse.
B. Om Valgene paa Landet og i Kjøbstæderne.
Foruden de 7 Medlemmer af Landsthinget, der vælges i Kjøbenhavn, og den ene Landsthingsmand, der vælges af Færøernes Lagthing, vælges 45 i større Valgkredse, fattende Land og Kjøbstæder og 1 paa Bornholm, s. Grl. § 34, Valglovens § 49. Naar det særlig fremhæves, at der paa Bornholm vælges 1 Landsthingsmand, har dette sin Grund i, at Bornholm ikke kan betegnes som en større Valgkreds; thi i Øvrigt maa der om Valget paa Bornholm giælde de samme Regler, som om det øvrige Land og Kjøbstæderne, s. Grl. § 37, Bekjendtgj. 23. Juli 1867, blot med de Moditikationer, som følge af, at der her kun bliver 1 Medlem at vælge, s. Valglovens § 85.
Ved de heromhandlede Valg gøres der ifølge Grl. § 37 en Forskjel mellem Landet og Kjøbstæderne, mellem den høistbeskattede Vælgerklasse og de øvrige Vælgere og mellem de middelbare og umiddelbare Valg; men samtlige disse Forskjelligheder gjøre sig dog ikke giældende paa den Maade, at hver Klasse for sig vælger et vist Antal Landsthingsmænd, men saaledes, ati hver Landsthingskreds de umiddelbare Vælgere sammentræde med de af hver enkelt Valgklasse valgte Valgmænd og i Forening med disse vælge det Kredsen tilkommende Antal Landsthingsmænd, s. Grl. §§ 34, 37.
For Landets Vedkommende udøves Valgretten dels middelbart, dels umiddelbart. De middelbare Valg foregaae paa den Maade, at samtlige efter Grl. § 35 Valgberettigede vælge 1 Valgmand i hver Sogneforstanderskabskreds, uden Hensyn til, om den er stor eller lille, s. Grl. § 37. 1. M., Valglovens § 69. Disse Valgmænd udøve for hver Landsthingskreds Valgretten i Forbindelse med saa mange af de Vælgere paa Landet, der i det sidste Aar, hvorved forstaaes Kalenderaaret, have ydet det høieste Bidrag til Stat og Amtskommune, som der er Sogneforstanderskabsdistrikter i Kredsen, s. Grl. § 37. 5. M. Disse umiddelbare Vælgeres Antal bliver altsaa lige stort med Antallet af de i Kredsens Landdistrikter valgte Valgmænd. Betingelsen for at optræde som umiddelbar Vælger er dels, at Vedkommende fyldestgjør de almindelige, i Grl. § 35 opstillede Betingelser for Valgret, dels at han hører til dem, der i det sidste Aar have svaret det høieste Bidrag til Stat og Amtskommune. De til Sognekommunen ydede Bidrag komme følgelig ikke i Betragtning.
Kjøbstæderne, hvortil henregnes Frederiksborg, Frederiksværk, Marstal, Silkeborg, Løgstør og Nørresundby, vælge altid middelbart gennem Valgmænd, s. Grl. § 37. 2. M. Antallet af Valgmænd for samtlige Kjøbstæder er ansat til halvt saamange, som der er Sogneforstanderskabskredse; hvis Valgmændenes Antal herefter ikke bliver lige, forhøies det til et lige Tal, s. Grl. § 37. 2. M. , Valglovens § 70. Det synes herefter at være Grundlovens Tanke at tillægge Kjøhstæderne 1⁄4 af det Antal Repræsentanter i Landsthinget, som tilkommer Landet, og 1⁄5 af det Antal , som tilkommer Landet og Kjøbstæderne i Forening. Da Valgene af Landsthingsmænd skulle foretages efter Reglerne for Forholdstalsvalg, s. Grl. § 40, vilde der ogsaa herefter være Sandsynlighed for, at Kjøbstæderne vilde opnaae et Antal af 9 Repræsentanter i Landsthinget, hvis Valgene foretoges under Et for hele Landet; men den Omstændighed, at Valgene foretages i hver Kreds for sig, og at Antallet af de hver enkelt Kreds tillagte Medlemmer kun undtagelsesvis er 5, s. Valglovens § 49, bevirker, at Sandsynligheden for det nævnte Resultat svækkes.
Fordelingen af det hele, Kjøbstæderne tilfaldende Valgmandsantal mellem de enkelte Kjøbstæder i Forhold til deres Vælgerantal bestemmes af Regeringen , hver Gang almindelige Valg til Landsthinget skulle foretages, dog at hver Kjøbstad faaer mindst 2 Valgmænd, 1 af hver Vælgerklasse, s. Grl. § 37. 4. M., Valglovens § 70. Naar enkelte Valg til Landsthinget skulle foretages, vælge Kjøbstæderne i den vedkommende Kreds det samme Antal Valgmænd, som har været dem tillagt ved det sidst afholdte, almindelige Valg, s. Valglovens § 70.
Den ene Halvdel af Kjøbstædernes Valgmænd vælges i hver Kjøbstad for sig af alle ifølge Grl. § 35 Valgberettigede; den anden Halvdel vælges af de Vælgere i Kjøbstaden, der i det sidste Kalenderaar have været ansatte til en Skatteindtægt af mindst 1000 Rd. eller have svaret mindst 75 Rd. i direkte Skat til Stat og Kommune, s. Grl. § 37. 3. M., Valglovens § 70. Medens der i Kjøbenhavn blot _tages Hensyn til Skatteindtægten, har man i Kjøbstæderne været nødsaget til som Alternativ at opstille et vist Skattebeløb, da der paa Grundlovens Tid ikke svaredes nogen Indkomstskat i Kjøbstæderne. Efterat der imidlertid ved Lov 25. Juli 1867 er paalagt en almindelig Indkomstskat for Finantsaarene 1867-69, har Bestemmelsen om Skatteindtægten faaet praktisk Betydning, saa længe denne Indkomstskat vedvarer, ligesom den ogsaa vil faae Betydning, naar en kommunal Indkomstskat maatte blive indført i Kjøbstæderne.
Bestemmelsen om Skatteindtægten vil vistnok i Reglen lede til en betydelig videre Udstrækning af Valgretten, end Bestemmelsen om Skatteydelsen, men det Omvendte kan dog ogsaa være Tilfældet, navnlig med Grundeiere. Forsaavidt Bestemmelsen om Skatteydelse kommer til Anvendelse, kunne samtlige direkte Skatter til Stat og Kommune medtages i Beregningen, hvad enten Skatten er personlig eller reel, hvad enten den ydes i Penge eller Naturalpræstationer, og hvad enten den hører til de sædvanlige Skatter eller kun erlægges extraordinairt. Derimod udelukkes de indirekte Skatter, saasom Told eller Stempelafgift, ligesom det ogsaa følger af Bestemmelsen om, at Skatten skal være ydet til Stat eller Kommune, at Tienden ikke kan medregnes og heller ikke Bankhæftelsesrenten, med Undtagelse af den Del af samme, for hvilken der gives Godtgiørelse i Landskatten, og som altsaa kan betragtes som Statsskat, s. Valglov 1849 § 54, 2. Okt. 1855 § 2, 4. Dec. 1863 § 10. Ved Beregningen af Afgiftsbeløbet blive Afgifter af faste Eiendomme at betragte som udredede af Eierne, medmindre de ved selve Lovgivningen ere paalagte Brugerne, eller de skattepligtige Eiendomme ere overdragne til Livsfæstere eller Forpagtere i Henhold til Fdn. 15. Juni 1792 § 11. Besidder Nogen Eiendomme enten i forskjellige Landsthingskredse eller dels i en Kjøbstad, dels paa Landet, beregnes alle Statsskatter ham tilgode der, hvor han er indtegnet som Folkethingsvælger, s. Valglovens § 65. De anførte Regler om Afgiftsbeløbets Beregning komme i Øvrigt ogsaa til Anvendelse paa Beregningen af de Afgifter, der i Landdistrikterne skulle hjemle umiddelbar Valgret i de høistbeskattede Vælgeres Klasse, dog med de Modifikationer, som flyde af, at det kun er Bidrag til Stat og Amtskommune, som her komme i Betragtning.
De for Kjøbstæderne valgte Valgmænd sammentræde med de for Landdistrikterne valgte Valgmænd og med de umiddelbare Landvælgere, og i Forening med disse foretage de Valget af Landsthingsmænd for hver enkelt Kreds, s. Grl. § 37. 5. M.