Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 78
§ 78. Betingelserne for Valgret til Folkethinget.
Angivelsen af Betingelserne for Valgret til Folkethinget indeholdtes i Grl. § 30, s. Grl. 1849 § 35, 1863 § 21, der ordret stemmer overens med Grl. 1866 § 30. Disse Betingelser ere dels positive, idet Mangel af dem udelukker Vedkommende fra Valgretten, dels negative, idet Tilstedeværelsen af visse særegne Forhold har samme Virkning, selv om samtlige de psitive Betingelser ere tilstede. Denne Adskillelse ligger ogsaa til Grund for Grl. § 30, jfr. Ordet »medmidnre«; men i Øvrigt er den ikke fastholdt med Strenghed, idet Bestemmelsen om Uberygtethed i Virkeligheden maa henføres til de negative Betingelser, medens det Modsatte gjælder om den i § 30d opførte Betingelse.
A. Som positive Betingelser for Valgret til Folkethinget mærkes følgende:
1) At vedkommende er Mand, s. Grl. § 30, Valglov
1867 § 1. Herved udelukkes dels Fruentimmer, s. Ksk.
3. Juni 1834, dels juridiske Personer, s. Fdn. 15. Mai
1834 § 2, Larsens saml. Skr. I 2, 102-3.
2) At han har Indfødsret, s. Grl § 30, Valglov § 1.
Det er derimod ligegyldigt, om denne er erhvervet i Henhold
til de almindelige Regler i Fdn. 15. Jan. 1776 eller
ved Naturalisation, der nu kun kan meddeles ved Lov,
s. Grl. § 51. Det er følgelig ikke tilstrækkeligt, at Vedkommende
er fast Undersaat eller endog har været det i
en vis længere Tid, s. Fdn. 15. Mai 1834 § 3, § 4 Nr. 4,
7. Juli 1848 § 7g, § 8. Paa den anden Side er den Omstændighed,
at den Paagjældende staaer i et personligt,
undersaatligt Forhold til en fremmed Stat, ikke tilstrækkelig
til at udelukke ham fra Valgret, naar han dog har Indfødsret,
s. Fdn. 15. Mai 1834 § 4 Nr. 1, 7. Juli 1848 § 7h,
Skr. 11. Aug. 1848 Nr. 3.
3) At han har fyldt sit 30te Aar, s. Grl. § 30, Valglov
§ 1. Denne Regel afviger fra Forskrifterne i de fleste
andre Forfatningslove, der i Almindelighed er tillægge den
myndige Mand Valgret, s. Fdn. 15. Mai 1834 § 3 Nr. 2,
Forfl. 1855 § 29, Koloniall. 27. Novbr. 1863 § 18, eller dog
fastsætte en lavere Aldersgrændse, s. Fdn. 11. Juni 1854
§ 19 Nr. 2, men er i Øvrigt optaget i de fleste af vore
nyere Forfatningslove, s. Fdn. 7. Juli 1848 § 7b, Grl.
1849 § 35, Fdn. 15. Febr. 1854 § 19 Nr. 2, Grl. 1863 § 21. Den finder sin Forklaring derved, at Grundloven
idet den har opgivet den Garanti, som pleier at søges i
Besiddelse af en vis Eiendom eller Indtægt eller i Ydelsen
af et vist Skattebeløb, har anseet det for nødvendigt at
garantere Vælgernes Duelighed ved at fordre en Alder,
hvori Forstanden har opnaaet en større Modenhed, og
Anskuelserne have vundet større Fasthed og Klarhed.
Skjøndt denne Regel nu unegtelig medfører mange praktiske
Besynderligheder, idet den Mand, som kan beklæde
meget vigtige og ansvarsfulde Stillinger i Samfundet, og
som navnlig kan vælges til Medlem af Rigsdagen, s. Grl.
§§ 31, 38, udelukkes fra en Ret, som tilstaaes den mest
uvidende Person, maa der dog indrømmes den det Fortrin,
at den er lige for Alle, og at den ikke for bestandig udelukker
Nogen.
4) At han i et Aar har havt fast Bopæl i den Valgkreds
eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid,
Valget foregaaer, s. Grl. § 30d, Valglov § 6. Ved Stad
sigtes her til Kjøbenhavn, der er delt i flere Valgkredse,
s. Valgslovens § 22 og den vedføiede Fortegnelse Litr. A,
jfr. Fdn. 7. Juli 1848 § 7f. Den, som har fast Bopæl
paa flere Steder, bestemmer selv, paa hvilket af disse han
vil gjøre sin Valgret gjældende, s. Valglov § 6. Ved den
omhandlede Bestemmelse har Grundloven dels villet udelukke
de Personer, som flakke om fra et Sted til et andet
uden at have noget blivende Hjem, dels villet forhindre
Partimanoeuvrer og sikkre den fornødne Kontrol. Imidlertid
medfører Grundlovens almindelige Udtryk en noget videre
gaaende Indskrænkning. Saaledes kan den, der paa Valgtiden
opholder sig paa et fremmed Sted, ikke her udøve
sin Valgret, om han end andetsteds har havt fast Bopæl i
et Aar. Ei heller kan den, der kort før Valget har taget
fast Bopæl paa et andet Sted, med Nytte begive sig tilbage
til det ældre Domicil i det Øiemed at udøve Valgretten
der, thi Udtrykket »opholder sig« i Grl. § 30d maa
antages at betegne et Ophold af en noget fastere Karakter, s. Rigsdagstidende 1848-49, 3411. Derimod er man
uden Tvivl ikke berettiget til at fordre, at den Paagjældende
skal have havt fast Bopæl i det sidste Aar paa det
Sted, hvor han opholder sig paa Valgtiden, s. Grl. § 30d,
smh. med §§ 35,38, Grl. 1849 §§ 35d, 41, Valglov 7. Juli
1848 § 7f, og det er endog tvivlsomt, om Opholdet skal
have været uafbrudt, s. Skr. 11. Aug. 1848 Nr. 2.
Med Hensyn til de tvende sidstnævnte Betingelser er det tilstrækkeligt, at de paagjældende Terminer ere udløbne paa den Tid, Valget foregaaer. Ved særegne Tillægslister sørges der for, at de, der ved Valglisternes Affattelse endnu ikke have opfyldt disse Betingelser, men kunne ventes at ville opfylde dem i Løbet af det Aar, for hvilket Valglisterne skulle gjælde, kunne komme til at udøve deres Valgret, saafremt de inden Valgdagen have fyldestgjort Betingelserne for samme, s. Valglov §§ 10, 21.
Valgret eller Valgbarhed er ikke betinget af, at Vedkommende bekjender sig til en særegen Religion, s. Grl. § 30, 79, s. derimod med Hensyn til Valgbarhed Fdn. 15. Mai 1834 § 4 Nr. 2, 15. Febr. 1854 § 20, 11. Juni 1854 § 20. Den Omstændighed, at ethvert nyt Medlem af Rigsdagen, naar Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, ifølge Grl. § 55 skal aflægge Ed paa Grundloven, kan vel bevirke, at den, der ikke kan aflægge Eden i nogen af de ved Lovgivningen foreskrevne Former, ikke kan udøve nogen Funktion som Rigsdagsmand, men Valget taber dog ikke derved sin Gyldighed, og den nærmeste Konsekvents af et saadant Tilfældes Indtræden synes kun at være den, at der fra Lovgivningens Side snarest muligt maa træffes Foranstaltninger til at afhjælpe den i Edsformularen liggende Hindring for, at den Valgte kan udøve sin Ret som Rigsdagsmand.