Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 76.

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 6-8

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 76. Om Tokammersystemets Gjennemførelse.

Ved Rigsdagens Organisation er det saakaldte Tokammersystem bragt til Anvendelse, idet Rigsdagen ifølge Grl. § 29 bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. Dette System, der ikke var benyttet ved Anordningen af Provindsialstænderne og heller ikke ved den foreløbige Valglov 7. Juli 1848, blev i Grundloven 1849 lagt til Grund af praktiske Hensyn, idet Sagerne ved den dobbelte Behandling faae en grundigere Afgjørelse, medens der tillige gives Adgang til i Forfatningen at indbringe et modererende Element, som kan danne en Modvægt mod en ensidig og overilet Bevægelse og spare Kornen for en altfor hyppig Brug af dens Veto. Ved Forfl. 1855, jfr. Fdn. 26. Juli 1854, blev Etkammersystemet atter optaget og lagt til Grund for Rigsraadets Ordning, men allerede Grl. 1863 vendte tilage til det tidligere Tokammersystem, der som bemærket, ogsaa er optaget i den nugjældende Grundlov. Folkethinget, der svarer til, hvad man andre Steder kalder det andet Kammer, er bestemt til at repræsentere det mere demokratiske, fremadskridende Element, medens Landsthinget, der svarer til det første Kammer, mere har at varetage de konservative Interesser; men i Øvrigt er der efter vor nuværende Forfatning, ligesom efter Grl. 1849, ikke nogen særdeles udpræget Modsætning mellem de to Kamre.

Skjøndt Rigsdagen efter det Anførte er adskilt i to Afdelinger, og skjøndt hvert Thing som Følge heraf særlig for sig maa forhandle enhver Sag og tage Beslutning om samme, danner Rigsdagen dog lige fuldt en Enhed. Heraf følger, at en Rigsdagsbeslutning først foreligger, naar samme Beslutning overensstemmende er fattet i begge Thing. Fremdeles er det en Følge heraf, at kun den hele Rigsdag og ikke et enkelt Thing kan indkaldes til Møde, udsættes eller sluttes, s. Grl. §§ 19-21. Vel indeholder Grl. § 22 et Brud paa Principet om Rigsdagens Enhed, forsaavidt den tillægger Kongen Ret til at opløse en af Rigsdagens Afdelinger; men Principet er dog her saa vidt opretholdt, at det andet Thing ikke kan virke, før det opløste Thing paany er sammentraadt. Med Pricipet om Rigsdagens Enhed stemmer det fremdeles, at begge dens Afdelinger maa betragtes som lige berettigede Korporationer, saa at Forholdet mellem dem ikke kan opfattes paa den Maade, at den ene først skulde fatte Beslutning i en Sag, og den tagne Beslutning derefter underkastes Bedømmelse af den anden Afdeling. Tvertimod er det den almindelige Regel, at Behandlingen af Lovforslag og andre Sager kan begynde i hvilket af Thingene, man helst vil vælge, s. Grl. §§ 23, 44, 53, fra hvilken Regel dog Grl. § 48 indeholder en vigtig Undtagelse.

Som ovenfor bemærket, følger det af Tokammersystemet, at en Rigsdagsbeslutning skal bringes i Stand ved særskilt Forhandling og Afstemning i enhver Afdeling. Denne Grundsætning er med stor Konsekvents gjennemført i vor Forfatning, der ikke har anvendt de Midler, som andre Forfatninger, f. Ex. hos os Grl. 18. Novbr 1863 § 56, have benyttet, for at fremtvinge en Afgjørelse, men kun har søgt at virke til en fri Overensomst ved det i Grl. § 53 angivne Middel. Det er kun en tilsyneladende Undtagelse fra den nævnte Regel, at ethvert Thing for sig kan tage gyldig Beslutning om Alt, hvad der vedkommer dets egne Forhold og indre Anliggender, s. Grl. §§ 54, 60, 66 m. fl., thi dette er ligefrem begrundet i, at ethvert Thing danner en særskilt Korporation. Ei helle kan det betragtes som en virkelig Undtagelse, at ethvert Things Beslutning i de Sager, hvor der kræves Overensstemmelse, har den negative Betydning, at der ikke kan komme noget Resultat ud, saa længe det negter sit Samtykke eller dog ikke vil give det paa den Maade, som det andet Thing eller Regeringen forlanger. Derimod gives der en dobbelt Række af virkelige Undtagelser fra den angivne Hovedregel. Til den første Klasse høre de Tilfælde, hvor der er tillag et enkelt Things Myndighed til at tage Beslutning om en Handlen eller Virksomhed, der gaaer ud over Thingets indre Anliggender, hvilken Myndighed da atter enten kan være tillagt enhver af Rigsdagens Afdelinger, s. Grl. §§ 45, 46, 64, eller være forbeholdt et af Thingene, s. med Hensyn til Folkethinget Grl. §§ 14, 69, med Hensyn til Landsthinget §68. Den anden Klasse af Undtagelser dannes af de Tilfælde, hvor Folkethinget og Landsthinget træde sammen, saa at de danne en Forsamnling, den forenede Rigsdag, s. Grl §§ 8, 67. Det følget imidlertid af den ovenfor opstillede Hovedregel, at der ikke blot til Rigsdagens Vedtagelse af Love, være sig sædvanlige Love eller Grundlove, altid udfordres en af begge Thing, hvert for sig, fattet, overensstemmende Beslutning, s. Grl § 53, men at i Almindelighed ogsaa paa andre Steder i Grundloven Udtrykket »Rigsdagens Beslutning eller Samtykke« maa forstaaes paa lignende Maade, s. Grl. §§ 4, 10, 18, 21, 50, saa at der kun bliver Tale om Beslutninger af den forenede Rigsdag, hvor dette støttes paa en udtrykkelig Bestemmelse i Grundloven eller paa en saadan Bestemmelses Analogi eller Grundsætning, s. Grl. § 8, og ovenfor § 37 Nr. 2 og § 40 i Slutningen.

__________