Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 65
Femte Underafsnit. Om Kongens Anordningsmyndighed.
§ 65.
Som ovenfor i § 54 berørt, virker den udøvende Magt dels gjennem Forskrifter, der have en almindeligere Karakter, dels gjennem Bestemmelser for de konkrete Tilfælde, og begge disse Virksomheder kunne udøves dels
umiddelbart af Kongen, dels paa hans Vegne af
Regeringsmyndighederne. De fra den udøvende Magt udgaaende,
almindelige Forskrifter betegnes som Anordninger, hvilket
Udtryk især bruges om dem, der udstedes af Kongen,
s. f. Ex. Lov om Eftertryk 29. Dec. 1857 § 23, Næringslov s. D.
§ 2 Nr. 4, Stempellov 19. Febr. 1861 §§ 6, 91, Adn. 2. Okt
1862, mfl. Det Eiendommelige ved Anordningen er altsaa
dels, at den udgaaer fra den udøvende Magt, hvorved den
navnlig adskiller sig fra de foreløbige Love, dels at den
har en almindeligere Karakter, hvorved den adskiller sig
fra de Foranstaltninger eller Afgjørelser, som af den
udøvende Magt træffes med Hensyn til et enkelt konkret
Tilfælde, saasom en Bevilling, en Embedsbesættelse, en
Resolution i en Forsørgelsessag, osv. De fra Kongen udgaaede
Anordninger have en vis ydre Lighed med Lovene, idet de
have en almindeligere Karakter, idet de indenfor den ved
Loven dragne Grændse kunne stifte Ret, idet de maae
kontrasigneres af en ansvarlig Minister, s. Grl. § 13, og idet
de, ligesom Lovene blive at kundgjøre ved Tinglæsning[1]),
s. 1. 3. 7, Fdn. 8. Okt. 1824. I Øvrigt ere de derimod
væsentlig forskjellige fra Lovene. Hvad saaledes deres
Udspring angaaer, udgaaer Loven stedse fra den lovgivende
Magt, hvad enten det nu er den almindelige Lovgivnings
magt eller der særlig er indrømmet Kongen en vis
lovgivende Myndighed, s. Grl. §25, hvorimod Anordningen
stedse udgaaer fra den udøvende Magt. Med Hensyn til
Indholdet ere en stor Del af de vigtigste Gjenstande, navnlig
Retstilstanden vedrørende, forbeholdte Loven, s. ovenfor
§ 46; Anordningen maa indskrænke sig til de
administrative Forhold, og kan kun ifølge særlig Delegation fra
Lovgivningsmagten give Forskrifter med Lovgivningsindhold,
s. Lov om Eftertryk 29. Dec. 1857 § 23, Lov 12. Febr. 1862
§ 2, mfl. Hvad de paagjældende Bestemmelsers Ophør angaaer, kan Loven ikkun ophæves ved en ny Lov, hvilket
navnlig ogsaa gjælder om foreløbige Love, s. ovenfor § 53;
Anordningen kan derimod ophæves ikke blot ved en Lov,
men ogsaa ved en ny Anordning, hvilket maa antages selv
i de Tilfælde, hvor Myndigheden til Anordningens Udstedelse
kun hvilede paa en Delegation fra den lovgivende Magt,
s. ovenfor § 46. Endelig er de paagjældende Forskrifters
Virkning forskjellig, idet Loven skal respekteres af Alle,
navnlig ogsaa af Domstolene, s. Grl. § 73; Anordningen er
derimod vel bindende for de lavere, administrative
Autoriteter, men forsaavidt Spørgsmaalet reises for Domstolene
eller andre selvstændig stillede Autoriteter, saasom de ved
Lovene 4. Juli 1850 anordnede Afløsningsmænd, er den kun
bindende, forsaavidt den udøvende Magt findes at have holdt
sig indenfor sin Myndigheds Grændser, s. Grl. § 72.
En særegen Art af Anordninger ere de, som i Henhold til Koloniallov 27. Nov. 1863 § 1 vedtages af de vestindiske Kolonialraad og stadfæstes af Kongen. Disse Anordninger ere i Forhold til de vestindiske Øer nærmest at betragte som virkelige Love, s. Kolloniallov § 1, hvorefter den lovgivende Myndighed udøves af Kongen og vedkommende Kolonialraad gjennem Anordninger, s. dog Koloniallov § 69, hvorimod de i Forhold til den kongerigske Lovgivningsmagt maae betragtes som Anordninger, udstedte i Kraft af en Delegation fra Lovgivningsmagten, s. Koloniallov § 1, 1. M., smh. med 2. M.
- ↑ Denne Kundgjerelsesmaade er derimod ikke ubetinget nødvendig med Hensyn til de fra Ministerierne udgaaede Anordninger.