Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 169

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 361-363

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 169. Om de af det statsborgerlige Forhold følgende Pligter.

Af de til det statsborgerlige Forhold knyttede Pligter omtales kun en enkelt i Grl. § 90, ifølge hvilken enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver. Efter den ældre Lovgivning paahvilede Værnepligten for Hærens Vedkommende Bondstanden, for Flaadens de søfarende Kjøbstadbeboere og Beboerne af de saakaldte Sølimitdistrikter, s. Fdn. 20. Juni 1788 § 14, 8. Mai 1829 Præm., 8. Jan. 1802 §§ 1, 2. Den hermed forbundne Ubillighed, der tildels blev endnu mere fremtrædende ved de tilføiede Undtagelser, fremkaldte efter forskjellige frugtesløse Bestræbelser Lov 12. Febr. 1849, jfr. Adn. 23. Sept. 1848, der indførte almindelig Værnepligt uden Hensyn til Stand eller Herkomst, og denne Grundsætning erholdt derefter en grundlovmæssig Bekræftelse ved Grl. 1849 § 95 og Grl. 1866 § 90. De nugældende Regler om Værnepligten indeholdes i Lov 2. Marts 1861[1]), hvorefter Værnepligten paahviler dels alle Mandspersoner i Kongeriget Danmark, der have dansk Indfødsret, s. Lov 1861 § 1, dels Udlændinge, som have erhvervet fast Hjem her i Riget, forsaavidt ingen Konvention med en fremmed Stat eller noget undersaatligt Forhold til en saadan maatte være til Hinder derfor, s. Lov 1861 § 1, jfr. §§ 2, 7, 32 Nr. 2, D. T. 1868. 296, Kollegialtidende 1843. 926—27, Schlegels Høiesteretsdomme I 693, Høiesteretstidende 1857. 307, 477, 1859. 120, 1860. 149, 1867. 558.

Idet Grl. § 90 henviser til de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver, udtaler den paa den ene Side, at Lovgivningen kan indrømme Fritagelser for Værnepligt, paa den anden Side, at saadanne Fritagelser kun kunne hjemles ved Lovgivningen. Loven 1861 har kun i meget indskrænket Omfang indrømmet Fritagelse for Værnepligten, idet en saadan kun tilkommer dem, der have modtaget den geistlige Ordition, eller ere Geistlige ved et af Staten anerkjendt Trossamfund, s. L. 1861 § 14, jfr. § 50. Som en Fritagelse for Værnepligten kan det nemlig ikke betragtes, at Utjenstdygtige udslettes af Rullen, s. L. 1861 § 14, jfr. Grl. § 90, ei heller, at de, som ere dømte paa Æren eller have lidt Straf af offentligt Arbeide, som uværdige udelukkes fra at tjene i Hæren eller ved Søværnet, s. Lov 1861 § 5. Naar Grl. § 90 bestemmer, at den vaabenføre Mand med sin Person skal bidrage til Fædrelandets Forsvar, følger det ligeledes af den tilføiede Henvisning til Lovens Bestemmelser, at den almindelige Lovgivning maa kunne indrømme Adgang til Stilling eller Vilkaarbytning, s. Lov 1861 §§ 26, 27, 29, 31, 35; men i Øvrigt er nu ved Lov om Hærens Ordning 6. Juli 1867 § 7 Adgangen til ved Stilling eller Vilkaarbytning at frigjøre sig for sin Værnepligt eller en Del af samme ophævet for de efter 1844 fødte Værnepligtiges Vedkommende og ophører for de øvrige Værnepligtige med Udgangen af 1869.

Som almindelige Borgerpligter pleier man at nævne en Mængde ved den sædvanlige Lovgivning fastsatte Pligter, som alle kunne indbefattes under den Hovedforpligtelse at vise Lovgiveren Lydighed. Disse kunne imidlertid ikke ganske i Almindelighed betegnes som statsborgerlige Pligter i egentlig Forstand. Nogle af dem ville vel forudsætte, at den Forpligtede er egentlig Statsborger, saasom Forpligtelsen til at udføre borgerlige Ombud og andre offentlige Hverv, s. D. L. 3. 5, 3. 18, Fdn. 24. Okt. 1837 §§ 13, 24, Lov om Borgerrepræsentantvalg 23. Dec. 1865 § 24, Landkommunallov 6. Juli 1867 §§ 9, 40, Valglov 12. Juli 1867 § 75, mfl., hvorimod andre ogsaa paahvile den midlertidige Undersaat, saasom Forpligtelsen til at afholde sig fra strafbare Handlinger, s. Lovens Fortale, 1. 1. 5, Straffelov § 2, Forpligtelsen til at angive eller forebygge visse farlige Forbrydelser, s. Straffelov § 109, Forpligtelsen til at komme den, der er stedt i Livsfare, til Hjælp, s. Straffelov § 199, mfl., og atter andre kunne endog paahvile Personer, der boe og opholde sig i Udlandet, saasom Forpligtelsen til at svare Skat af faste Eiendomme.

Til de saakaldte almindeng borgerlige Pligter synes endnu at maatte regnes Forpligtelsen til i Tilfælde af Ildebrand at yde al den Tjeneste, man formaaer, s. Landpolitilov 2. Marts 1861 § 32, Koloniallov 27. Nov. 1863 § 82, Høiesteretstidende 1862. 284. Noget tvivlsommere er det, om man, forsaavidt ikke positive Bestemmelser haves, kan erklære det for en almindelig Borgerpligt at yde Politiet Bistand i Tilfælde, hvor der ikke er Tale om nogen betydelig Fare, s. 1. 24. 44, Pl. 28. Febr. 1817 § 7, Lov om Kjøbenhavns Politi 11. Febr. 1863 § 13, Koloniallov 27. Nov. 1863 § 82, jfr. Høiesteretstidende 1863. 261.


  1. See nu L. 6. Marts 1869.

    Udg. Anm.