Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 158
§ 158. Det statsborgerlige Forholds Ophør.
Det statsborgerlige eller undersaatlige Forhold ophører:
1. Ved Udvandring. Herved forstaaes nærmest den Handling, at en dansk Undersaat opgiver sit Domicil her i Riget og tager fast Bopæl i en fremmed Stat, men det synes dog ogsaa at maatte henregnes til Udvandring, at den Paagjældende definitivt opgiver sit faste Hjem i Danmark, selv om han endnu ikke har erhvervet et saadant i en fremmed Stat. Derimod kan en midlertidig Fraværelse i Udlandet, selv om denne er af længere Varighed, ikke betragtes som en Udvandring eller være tilstrækkelig til at hæve det undersaatlige Forhold, s. Lovens Fortale, 1. 1. 5, Fdn. 15. Jan. 1776 5 1, 30. Marts 1827 52, 30. Mai 1827, Straffelovens §§ 4—6, Kskr. 9. April 1833, 3. Marts 1840, mfl.
Udvandring er i Almindelighed tilladt Enhver, og den tidligere Forpligtelse til at forsyne sig med Pas til Reiser til Udlandet er bortfalden ved Lov 12. Febr. 1862 § 3[1]). Imidlertid maa den, hvem særegne Forpligtelser paahvile, som personlig skulle opfyldes her, først fyldestgjøre disse, s. 3. 3. 3, Pl. 24. Jan. 1772 § 2. Værnepligten er i Reglen ikke til Hinder for Udvandring; dog skal den, der henhører til Hærens eller Søværnets Linie, og den, der paa Sessionen er behandlet til Udskrivning, uden at det er afgjort, hvorvidt han saaledes bliver at ansætte, have henholdsvis Krigsbestyrelsens eller Justitsministeriets Tilladelse, og det er ubetinget forbudt ved Bortreise i Krigstid at unddrage sig Udskrivning, s. Værnepligtslov 2. Marts 1861 §§ 41—45.
Private Gjældsforpligtelser eller Processer kunne ingenlunde i og for sig betragtes som lovlige Hindringer for Udvandring, s. Pl. 24. Jan. 1772 § 2, Kskr. 9. April 1833, Jur. Tidsskr. 13. B. 1. H. S. 109, og saafremt en Privatmand derfor vil hindre en Persons Bortreise paa Grund af Gjældsfordringer, maa han nedlægge formeligt Forbud mod Udstedelsen af Reisepas og behørig forfølge dette, s. Pl. 28. Okt. 1791 § 6, 15. Mai 1839, et Retsmiddel, der i Øvrigt efter Lov 12. Febr. 1862 § 3 har tabt en stor Del af sin Betydning.
2. Ved en kongelig Resolution, der opløser det undersaatlige Forhold, s. Skr. 13. Sept. 1851, Resol. 17. Febr. 1853, og ovenfor § 155. En saadan Resolution kan i Øvrigt efter det ovenfor under Nr. 1 Anførte ikke antages for nødvendig til at opløse det undersaatlige Forhold, og paa den anden Side maa det antages, at dens Virkning bortfalder, naar Vedkommende desuagtet vedbliver at beholde sit faste Hjem her i Landet.
3. Naar en dansk Undersaat erhverver Exterritorialitetsret.
4. Naar en dansk Kvinde ægter en fremmed Undersaat, uden at denne selv træder i undersaatligt Forhold til den danske Stat, s. Kskr. 14. Okt. 1845, Mskr. 8. Marts 1849.
Efter den tidligere Lovgivning hævedes det statsborgerlige Forhold ogsaa ved Landsforvisning, naar denne var idømt paa Livstid[2]); men herom bliver der ikke længere Spørgsmaal, efterat Landsforvisningsstraffen er hævet ved Straffeloven.
At en dansk Undersaat i en enkelt Henseende træder i undersaatligt Forhold til en fremmed Stat, f. Ex. bliver fremmed Konsul, ophæver ikke hans almindelige Egenskab som dansk Undersaat.
Forskellig fra Statsborgerforholdets Opløsning er den Forbrydelse eller Suspension af visse dertil knyttede Rettigheder, som i forskjellige Tilfælde kan indtræde, saasom af den Paagjældendæ Valgret eller Valgbarhed, s. Grl. §§ 30, 31, 35, 38, Kommunallove 31. Marts 1860 §§ 3, 4, 23. Dec. 1865 551, 2, 6. Juli 1867 §§ 3,35, hans Ret til at drive Næring, s. Næringsloven 29. Dec. 1857 §§ 2, 11, hans Ret til at tjene i Hæren eller Søværnet, s. Værnepligtslov 2. Marts 1861 § 5, hans Adgang til Embeder og offentlige Bestillinger, osv. Det vil let sees, at disse Forhold ikke hæve Statsborgerforholdet som saadant, og at der følgelig ikke behøves nogen Fornyelse af dette for at kunne udøve den fortabte eller suspenderede Rettighed, naar Hindringen for dennes Udøvelse bortfalder, s. f. Ex. Lov 3. April 1868.
Det blot midlertige Undersaatsforhold hæves, naar den Paagjældende atter forlader Riget.
- ↑ Ligeledes ere de Afgifter, som efter 5. 2. 76 skulde erlægges af den medtagne Formue, hævede ved Konventioner med de allerfleste fremmede Stater.
- ↑ Saafremt den var idømt paa Tid, maatte det beroe paa den Landsforviste selv, om han vilde vedligeholde sit Domicil her i Riget og derved bevare det undersaatlige Forhold, eller om han vilde hæve det efter Reglerne om Udvandring.