Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 143

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 256-258

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 143. Om Dissenternes borgerlige og politiske Retsstilling.

1. Med Hensyn til borgerlige Forhold var det Hovedreglen, at Religionsbekjendelsen ikke udøvede nogen Indflydelse paa en Persons Retsstilling. Saaledes kunde Dissenterne i Almindelighed frit indkomme i Riget og der nedsætte sig, hvor de vilde, kun under de i § 142 angivne Indskrænkninger med Hensyn til deres Religionsøvelse, jfr. de forskjellige Privilegier. Dog udelukkedes Jøder, s. 3. 20. 1, 2, og den samme Regel synes at have gjældt om andre ukristne Personer, s. 3. 20. 3, 3. 11. 8, Fdn. 22. Okt. 1701. II Post 4. Kap. § 3, s. ogsaa om Separatister Reskr. 5. Marts 1745 § 1. Et særligt Forbud gjaldt derhos med Hensyn til Munke, Jesuiter og deslige papistiske Geistlige, s. 6. 1. 3. Hvad Jøder angaaer, tillodes det dog de her fødte Jøder at forblive, ligesom fremmede Jøder kunde erholde særlig Tilladelse til at nedsætte sig i Landet, s. Adn. 29. Marts 1814 § 1. I Formueforhold havde Religionen ingen Indflydelse; navnlig havde Dissentere ogsaa Ret til at kjøbe Jordegods, s. Kskr. 3. Apr. 1802. I Næringsforhold vare fremmede Dissentere endog jevnlig privilegerede fremfor de Indfødte, s. de forskjellige Privilegier. Hvad Familieforholdene angaaer, kunde Dissenterne frit indgaae Ægteskab indbyrdes[1]), og forsaavidt de hørte til et Samfund, der havde anerkjendte Præster , kunde disse med borgerlig Gyldighed forrette Vielsen, hvorimod de i modsat Fald maatte lade denne udføre af den lutherske Præst. Forsaavidt derimod en Dissenter skulde vies til en Lutheraner, maatte Vielsen i Almindelighed udføres af den lutherske Præst, og dens Foretagelse betingedes af, at Ægtefællerne forpligtede sig til at lade Børnene opdrage i den lutherske Religion; dog gjaldt en Undtagelse for de Reformertes Vedkommende, s. Rosenvinges Kirkeret §§ 26—28.

2. Hvad offentlige Forhold angaaer, udkrævedes Bekjendelsen af den kristelige Religion til Valgbarhed, men ikke til Valgret til Provindsialstænderne, s. Fdn. 15. Mai 1834 § 4 Nr. 2, jfr. § 3, hvorimod Religionsbekjendelsen ikke kom i Betragtning i kommunale Forhold, s. kun med Hensyn til Skolepatronatet Adn. 29. Juli 1814 for Landet § 37. Fra Opnaaelsen af Embeder og Bestillinger vare Dissenterne vel ikke i Almindelighed udelukkede, men ligesom Undervisningsembeder i Reglen ikke kunde betroes dem, s. Fundats 7. Mai 1788 Kap. 1 § 15, Fdn. 11. Mai 1775 § 2, s. dog Fdn. 7. Nov. 1809, saaledes var det tvivlsomt, om de kunde ansees for kvalificerede til at opnaae Dommer- og egentlige Øvrighedsposter, s. Reskr. 20. Sept. 1754, hvilken Tvivl dog ikke fandt Sted med Hensyn til de Reformerte.

3. Dissenterne maatte rette sig efter Landets Love, s. Priv. 1747 § 3, Adn. 29. Marts 1814 § 1, uden at deres modstridende, religieuse Anskuelser kunde komme i Betragtning, s. med Hensyn til Begravelse Pl. 21. Mai 1811, med Hensyn til Ægteskab Adn. 29. Marts 1814 §§ 6, 7; kun undtagelsesvis tog Lovgivningen et vist Hensyn til slige religieuse Anskuelser, s. Pl. 23. Dec. 1771 § 2, Fdn. 10 Mai 1843.



  1. Ægteskab mellem Jøder og Kristne forudsatte dog en kongelig Bevilling.