Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 128

by Carl Georg Holck

Femte Afsnit. Om Forretningsgangen ved Rigsdagen.

§ 128. Indledende Bemærkninger.

For at give Rigsdagens Forhandlinger en ordnet Form og sikkre en paa engang grundig og dog ikke vidtløftig Behandling og Afgørelse af Sagerne samt for at beskytte Minoriteten mod Vilkaarlighed fra Majoritetens Side, er det nødvendigt, at der foreskrives særegne Bestemmelser for at ordne Rigsdagens Forretningsgang. Enkelte Bestemmelser herom ere allerede givne i Grundloven, men i Øvrigt har denne overladt det dels til de enkelte Thing, dels til den forenede Rigsdag at fastsætte de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse, s. Grl. §§ 66, 67, s. derimod Forfl. 1855 § 38. 4. M., 6. midl. Best., Regul. 28. Febr. 1856, Lov 4. Mai 1856. I Overensstemmelse hermed have saavel Folkethinget, som Landsthinget vedtaget deres Forretningsordener, Landsthinget d. 28. Nov. 1866, Folkethinget d. 2. Mai 1867, hvilke Bestemmelser vel i det Væsentlige stemme overens, men dog i visse Henseender afvige fra hinanden. Paa Grund af de almindelige Udtryk i Grl. § 66 og Forretningsordenens Karakter som en Lov for Thingets indre Anliggender, s. ogsaa Forfl. 1855 § 38 , er det antaget, at Forretningsordenerne ikke blot gjælde for den Samling, hvori de ere vedtagne, men ogsaa for de følgende Samlinger, selv om en Fornyelse af Medlemmerne imidlertid er indtraadt. De vedtagne Forretningsordener kunne naturligvis, forsaavidt de ikke indeholde grundlovmæssige Bestemmelser, til enhver Tid forandres paa samme Maade, paa hvilken de ere vedtagne. Derhos kan der i paatrængende Tilfælde paa Forslag af Formanden eller et vist Antal Medlemmer afviges fra Forretningsordenens Forskrifter, forsaavidt de ikke beroe paa Grundlovsbestemmelser, naar 3/4 af de stemmegivende Medlemmer ere enige derom, s. Forretningsorden for Folkethinget § 43, for Landsthinget § 44. At en kvalificeret Majoritet udfordres, er fuldkommen begrundet i de ovenfor anførte Betragtninger, der overhovedet have motiveret Indførelsen af særegne Bestemmelser om Forretningsordenen. Det stemmer ligeledes hermed, at Afgørelsen af Spørgsmaal om Forretningsordenens Forstaaelse og Anvendelse i Almindelighed ikke tilkommer Thingets Majoritet, men dets Formand. Ved Siden af Forretningsordenens Bestemmelser vil der være at tage Hensyn til den Praxis, som under Anvendelsen af samme maatte have dannet sig i Henseende til tvivlsomme eller ikke særlig omhandlede Tilfælde.