Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 106

by Carl Georg Holck

§ 106. Om Rigsdagens Sammentræden.

1. Hvad Rigsdagssamlingernes Hyppighed angaaer, skal den ordentlige Rigsdag sammentræde hvert Aar, s. Grl. 55 19, 41. Paa den anden Side fremgaaer det af de nævnte Bestemmelser, jfr. navnlig Udtrykket »den ordentlige« eller »aarlige Rigsdag«, s. Grl. 1849 5 45, samt af Reglen i Grl. 5 48 , at der i hvert Aar kun kan træde en ordentlig Rigsdag^[1]), hvorved dog ikke udelukkes Muligheden af, at den ordentlige Rigsdagssamling for det ene Aar paa Grund af Forretningernes Mængde eller stedfunden Udsættelse kan komme til at gaae ind i det næste. Naar derfor Grl. § 41 omtaler, at Kongen kan indkalde den ordentlige Rigsdag til at møde forinden Oktober, maa dette forstaaes med den i Grl. § 19 givne Begrændsning, saa at den ordentlige Rigsdag ikke kan indkaldes til at møde inden Aarets Begyndelse. Paa den anden Side indeholder Grl. § 41 et Værn mod, at Indkaldelsen udsættes længere end i til Begyndelsen af Oktober.

Det kan omtvistes, om Udtrykket »hvert Aar« i Grl. § 19 skal betegne Kalenderaaret fra 1. Januar til 31. December eller Finantsaaret fra 1. April til 31. Marts, s. Aab. Brev 5. Juni 1849. Det synes i og for sig naturligt, at den ordentlige Rigsdags Funktionsperiode beregnes paa samme Maade, som den Tid, for hvilken den regelmæssig tilbagevendende Hovedgjenstand for dens Virksomhed, Finantsloven, gjælder, og dette bestyrkes ogsaa ved Bestemmelsen i Grl. § 48 om Fremlæggelse af Forslag til Finantsloven for det »følgende Finantsaar«, hvilket Udtryk, der naturligst forstaaes om det Finantsaar, der følger efter det indeværende , under en modsat Forudsætning ikke vilde være ganske korrekt. Imidlertid maa det erindres , at den naturlige Betydning af »hvert Aar« er »hvert Kalenderaar«, og det er altid betænkeligt uden bestemt, positiv Hjemmel at fravige denne, saa meget mere, som Bestemmelsen om, at Finantsaaret beregnes paa en anden Maade end Kalenderaaret, ikke findes i selve Grundloven , men i det ovennævnte aabne Brev 5. Juni 1849. De anførte Udtryk i Grl. § 48 »det følgende Finantsaar« kunne formentlig maa forstaaes som det Aar, der følger efter det Finantsaar, for hvilket Finantsloven allerede er vedtaget. I Øvrigt ville de praktiske Vanskeligheder ved saa lang Tid forud at affatte Budgettet bevirke, at der ikke let vil blive Tale om at sammenkalde den ordentlige Rigsdag før Finantsaarets Begyndelse, navnlig da den Grund, der tidligere kunde gjøre det ønskeligt at indkalde den ordentlige Rigsdag saa tidlig, som muligt, Vigtigheden af at fremme en Grundlovsforandring, s. Grl. 1849 § 100, er bortfalden ved Grl. § 95.

Bestemmelsen i Grl. § 19, at Kongen hvert Aar sammenkalder en ordentlig Rigsdag, kan efter Paragraphens Slutning forandres ved sædvanlig Lov^[2]). Meningen hermed er imidlertid kun, at det ved sædvanlig Lov kan bestemmes, at Rigsdagens ordentlige Samling fremtidig kun skal finde Sted hvert andet eller tredie Aar, s. Forfl. 1855 § 31, Grl. 1863 § 27, hvorimod det vilde være aldeles stridende mod Paragraphens Hensigt, at Rigsdagen ved simpel Lov skulde kunne erklæres permanent, eller at Kongens Ret til at sammenkalde den paa denne Maade skulde kunne ophæves, s. ogsaa Grl. § 41 i Slutningen.

De overordentlige Rigsdagssamlinger kunne indkaldes saa hyppig eller sjælden, som dertil findes Anledning, s. Grl. § 20, naar det kun iagttages, at de ikke komme i Kollision med den ordentlige Rigsdag.

2. Rigsdagens Sammentræden foranlediges i Almindelighed ved en Indkaldelse af Kongen, s. Aab. Brev 6. Apr., 22. Juni, 26. Okt. 1866, 21. Sept. 1867 mfl. For den overordentlige Rigsdags Vedkommende er en saadan Indkaldelse ubetinget nødvendig, idet Bestemmelsen i Grl. 1849 § 13, hvorefter en overordentlig Rigsdag i Tilfælde af Kongens Død kunde sammentræde uden Indkaldelse, blev hævet ved Grlbest. 29. Aug. 1855 § 6 og ikke er optaget i den nugældende Grundlov. For den ordentlige Rigsdags Vedkommende er det ogsaa Hovedreglen, at den sammenkaldes af Kongen, og det maa efter Grl. § 19 anses som Regeringens Pligt at sammenkalde den hvert Aar. Imidlertid har Grl. § 41 anseet det for nødvendigt at værne mod mulige Misbrug ved at tillægge den ordentlige Rigsdag Ret og Pligt til af egen Drift at sammentræde den første Mandag i Oktober, hvis Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden^[3]). Det er efter de anførte Udtryk ikke tilstrækkeligt til at udelukke den ordentlige Rigsdags Sammentræden af egen Drift, at Kongen inden Oktober Maaneds Begyndelse har indkaldt den til at møde til en senere Tid, men Indkaldelsen maa gaae ud paa at møde senest den første Mandag i Oktober. Ligeledes er det en selvfølge, at Rigsdagens Indkaldelse til en overordentlig Samling ikke gjør nogen Forandring i den ordentlige Rigsdags Sammentræden.

Den Ret til at indkalde Rigsdagen, som ifølge Grl. §§ 19 og 20 tilkommer Kongen, maa ogsaa tilkomme den Myndighed, der i hans Sted fører Regeringen, s. Grl. §§ 7, 8 og ifølge Grl. § 8 er det endog Statsraadets Pligt strax at indkalde Rigsdagen, naar det i Paragraphen nævnte Tilfælde indtræder.

3. Hvad Mødetiden angaaer, vil den ordentlige Rigsdag efter det Ovenanførte kunne indkaldes til Møde fra Aarets (Kalenderaarets) Begyndelse indtil den første Mandag i Oktober, men ikke senere, s. dog med Hensyn til de første ordentlige Rigsdagssamlinger efter Grl. 1849 og Grl. 1866, Aab. Br. 3. Jan. 1850, 26. Okt. 1866. Den overordentlige Rigsdag kan indkaldes til hvilkensomhelst Tid, naar den kun ikke kolliderer med den ordentlige.

4. Mødestedet for Rigsdagen er efter Grl. § 42 Regeringens Sæde, altsaa for Tiden Kjøbenhavn, s. Kundgjørelse 28. Jan. 1852, Ford. 1855 § 35, Grl. 1863 § 34. I overordentlige Tilfælde kan Kongen dog sammenkalde Rigsdagen paa et andet Sted i Riget, s. Grl. § 42. Den sidstnævnte Bestemmelse vil maaskee faktisk fortrinsvis komme til Anvendelse paa overordentlige Rigsdage, men gjælder i Øvrigt lige saa fuldt for de ordentlige.

5. Om Formen for Indkaldelsen er Intet bestemt i Grundloven. Den pleier at skee ved et af Kongen udstedt, aabent Brev, 8. Aab. Br. 26. Okt. 1866, 21. Sept. 1867 mfl., der kundgjøres paa sædvanlig Maade og særskilt tilstilles de enkelte Rigsdagsmænd.

6. Naar Rigsdagens Medlemmer ere mødte til den fastsatte Tid, skrides der til Rigsdagens Sættelse eller Konstituering, s. Grl. § 48, hvortil udfordres, at hvert Thing har det til at tage Beslutning fornødne Antal Medlemmer tilstede, s. Grl. § 61. Er dette Tilfældet, foretages i hvert Thing for sig under Ledelse af det ældste Medlem som Aldersformand eller af en paa Aldersformandens Foranstaltning valgt, midlertidig Formand, s. Folkethingets Forretningsorden § 1, Prøvelsen og Afgjørelsen af Valgbrevenes Gyldighed og Edfæstelsen af de nye Medlemmer og først derefter Valg af Thingets Formand, s. Grl. § 60, som derpaa lader foretage Valg af Viceformænd og Sekretairer. Først naar dette er iværksat i hvert Thing, er Rigsdagen sat eller konstitueret.

Grundloven foreskriver ikke nogen særegen Aabning af Rigsdagen ved Kongen eller en Befuldmægtiget paa hans Vegne, og en saadan Aabning kan derfor ikke ansees som en nødvendig Betingelse for, at Rigsdagen kan konstituere sig og begynde sin Virksomhed. Imidlertid har hidtil altid en saadan Aabning fundet Sted, og den har da bestaaet i, at samtlige Rigsdagsmedlemmer, efter at have bivaanet en Gudstjeneste i Slotskirken, have samlet sig i Folkethingets Sal, hvor da enten Kongen har holdt en kort Throntale og derefter erklæret Rigsdagen for aabnet, s. Kongens Throntale 12. Nov. 1866 i Departementstidende 1866. 965, eller en Minister, nu Konseilspræsidenten, har oplæst et kongeligt Reskript, 8. f. Ex. Reskr. 4. Okt. 1867 i Departementslidende 1867. 1079, der bemyndiger ham til at aabne Rigsdagen, og i Henhold dertil erklæret denne for aabnet.

1. Naar der i 1866 var sammenkaldt to ordentlige Rigsdage. Aab. Brev 6. Apr. og 26. Okt. 1866, hidførte dette fra, at der i Mellemtiden var tilveiebragt en ny Grundlov.
2. Spørgsmaalet, om en saadan Forandring kan foretages ved foreløbig Lov, er undersøgt ovenfor § 51. En Forandring i Grl § 19 vilde Øvrigt ogsaa medføre en Forandring i Grl. §§ 41 og 48. Jfr. § 21.
3. Fra Bestemmelsen i Grl. § 41 fandt i Øvrigt, paa Grund af den til Valgforberedelserne medgaaende Tid, en Afvigelse Sted ved den første indkaldelse af Rigsdagen efter Grundlovens Vedtagelse, s. Aab. Brev 26. Okt. 1866, jfr. Grundlovens femte midlertidige Bestemmelse i Slutningen; s. ogssa Aab. Brev 3. Jan. 1850, Bekjendtgj. 26. og 29. Januar s. A.