Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 100
§ 100. Om Valgets Modtagelse.
Da Ingen kan vælges til Medlem af Folkethinget, medmindre han selv har stillet sig til Valg, s. Grl. § 32, Valglovens § 29, bliver der ved disse Valg ikke Spørgsmaal om nogen særegen Erklæring fra den Valgte om, at han modtager Valget. En saadan maa derimod indhentes ved Landsthingsvalgene, men behøver ikke at afgives udtrykkelig, s. Valglovens 5 87. Det er antaget, at den, der er valgt til Medlem af Folkethinget, senere kan modtage et paa ham faldet Valg til Landsthinget, endog i det Tilfælde, hvor Folkethingsvalget er gaaet umiddelbart forud for Lands- thingsvalget, s. Landsthingstidende ]. Session 134 ff., skjøndt han derved gjør Brud paa den Forpligtelse, han ved sin Fremstilling som Kandidat i Forbindelse med det derpaa følgende Valg har overtaget ligeoverfor Vælgerne, og skjøndt den nævnte Antagelse ikke vel stemmer med Principet i Valglovens 5 32 , hvorefter Ingen samtidig maa melde sig til Folkethingsvalg i flere Kredse. Ligeledes er det antaget, at en Mand, der først havde negtet at modtage et paa ham faldet Valg til Landsthinget, senere gyldig kunde tage det, førend et nyt Valg var foranstaltet, s. Landsthingstidende 1. Session 265 ff[1]).
Ingen er forpligtet til at modtage Valg som Rigsdagsmand eller til at vedblive at fungere længere som saadan, end han selv ønsker det. Den sidstnævnte Sætning kan vel ikke støttes paa Grl. § 39, der kun taler om de kongevalgte Landsthingsmedlemmer, s. ovenfor § 88, men er tilstrækkelig begrundet i Sagens Natur. I alle Tilfælde, hvor den valgte Rigsdagsmand ikke modtager Valget, eller hvor hans Valg erklæres for ugyldigt, eller hvor han frivillig eller fordi han er kommet i et Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, udtræder af Rigsdagen, maa et nyt Valg foranstaltes, s. Valglovens §§ 76, 87, 89, 90, Skr. 15. Jan. 1850, da vor Grundlov ikke har benytttet det i flere Henseender mislige Suppleantinstitut, s. derimod Fdn. 15. Mai 1834 § 5, 15. Febr. 1854 § 22, 11. Juni 1854 § 22.
§ 101. Om Embedsmænds Valg.
Ifølge Grl. § 56 [2]) behøve Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget. Denne Bestemmelse har det Fortrin, paa den ene Side at sikkre Embedsmændenes Uafhængighed, paa den anden Side at give Regeringen en friere Stilling og navnlig sikkre samme mod den Mistydning, som en Negtelse af Tilladelsen i Reglen vilde blive udsat for. Ligesom imidlertid Embedsmanden maa sørge for, at Embedet i hans Fraværelse bliver forsvarlig besørget paa hans egen Bekostning, hvortil han i Reglen vil behøve en Tilladelse af sine Foresatte, s. Skr. 31. Okt. 1849, Cirk. 19. Febr. 1851, saaledes indskrænkes Regeringen naturligvis heller ikke ved