Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 10
Tredie Kapitel. Overgangen til den friere Frofatning. Grundloven 5. Juni 1849.
§ 10.Reskriptet 28. Januar 1848.
Allerede Christian VIII havde paatænkt at tilvejebringe en nærmere Tilslutning mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsten ved en for disse Landsdele fælles, fri Forfatning. Denne Tanke søgte Frederik VII at realisere ved Udstedelsen af Reskr. 28. Jan. 1848, der skulde ordne Landets offentlige Forhold paa en Maade der svarede til Opretholdelsen af de forskjellige Landsdeles Selvstændighed saavel som af deres Forbindelse til et velordnet Hele. Dette Reskript gik ud paa at indføre fælles Stænder for Kongeriget og Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, uden at der herved skete nogen Forandring i Provindsialstænderinstitutionen eller i Hertugdømmernes øvrige politiske Forhold. Disse Stænder skulde bestaae af et lige stort Antal Medlemmer for Kongeriget og for Hertugdømmerne, og samles paa dertil bestemte Steder, afvexlende i Kongeriget og i Hertugdømmerne. Der skulde tillægges dem en besluttende Medvirkning ved Forandringer i Skatterne, ved Finantsbestyrelsen samt ved Udgivelsen af Love, der angik Kongerigets og Hertugdømmernes fælles Anliggender, hvorhos de skulde være berettigede til at indgive Andragender om Gjenstande, der umiddelbart berørte Kongerigets og Hertugdømmernes fælles Interesser. Endelig skulde Forfatningsloven indeholde passende Bestemmelser for at beskytte saavel det danske som det tydske Sprog i Hertugdømmet Slesvig.
Det fremgaaer af det Anførte, at Forfatningen ikke skulde gaae ud paa en videre Udvikling af Provindsialstænderne, men derimod skabe et repræsentativt Organ med besluttende Myndighed for Monarkiet Fællesanliggender, der efter det tidligere Udviklede ikke hørte under Stændernes Virkekreds, s. ovenfor § 7. Dog syntes der med Hensyn til Skatterne og Finantsbestyrelsen at skulle indrømmes Fællesorganet en mere omfattende Virkekreds. Udkastet til Forfatningen skulde, inden det fik Lovskraft overveies af endel erfarne Mænd, Halvdelen fra Kongeriget og Halvdelen fra Hertugdømmerne, som dels skulde vælges af Kongen, dels af de forskjellige Valgklasser i Stænderforsamlingerne, dels endelig af Forskjellige Korporationer i Danmark og Hertugdømmerne.