Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn) Kjøbenhavn


Breve fra Ensomheden.djvu Breve fra Ensomheden.djvu/7 91-92

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

13 JULI.

Kære Veninde. — Det er Dage siden, De har faaet Brev fra mig. Disse Dage er uforglemmelige og vil sikkert afgøre min Skæbne.

Lykkens Vinger har omsuset mig. Den højeste Saligheds Bølger har Vældet over mit Hoved. Den Følelse, som kun rene Hjerter kan fornemme, har adlet mit Sind. Ak, kære Veninde, jeg staar i Gæld til Kærligheden!

Fra disse Dage har jeg kun nogle Dagbogsoptegnelser.

De er ikke skrevne med Tanken paa Dem, men naar jeg nu sender Dem disse faa Sider, der gemmer en Afglans af min rige Lykke, er det fordi jeg befinder mig i et saa gavmildt Lune, at jeg gerne skænkede Himlens Stjerner og al Livets Rigdom bort for det Ensomhedens Paradis, jeg lever og drømmer i.

Jeg ved, De vil forstaa disse korte Brudstykker og være glad over, at jeg er lykkelig.