Beder, og I skulle få






Beder, og I skulle få.
Beder, Jesus selv tillader,
at udi hans navn vi må
daglig tale til vor Fader.
Bønnens Ånd vor bøn vejlede!
Og vi skulle få, som bede.

Led, og se, du finde skal.
Når din glæde synes borte,
når du græd i tårers dal,1
Jesus jager tanker sorte,
lader trøstens sol oprinde:
Hvo, som leder, han skal finde.

Banker, og der lukkes op.
Når i dødens strid du beder,
gennem slagne fjenders trop
Jesus åben vej bereder.
Nådens dør, o søde tanke,
lukkes op, når du vil banke.


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.