Århus købstadsprivilegium af 1441

by Christoffer af Bayern

Afskrift af originalteksten

Köpstædh Aarss privilegium

Wy Christoffer meth gudhs nadhe Danmarcs Wendis oc Gotes koning palantz greve paa Rein oc hertugh i Beyern göre widerlicht alle mæn som nw ære oc komme schule at wy haue taghit oc wntfongit oc taghe oc wntfaa meth thette wort opne breff wore elschelighe burgemestere radh men burghere oc alle menichedhen som bygge oc bo i wor köpstædh Aarss oc alle theris thiænere hion oc gotz wdi wor konungelighe wern hæghe oc beseherming oc vnne thom nadhelighe at haue nydhe oc brwghe alle thesse effterscreffne article friihet oc nadher först at the mve oc schule wære toldfrii hwor the kommende wordhe vdi wort Righe Danmarck at köbe oc selghe vndertaghne Schone marckneth oc andre wore fischeleyæ (om Hösten). It. schule the haue besetning i forne wor kopstædh Aars fore widerlicth Gæld swo at hwo som laghlighe ther besetter wordher oc dyrghes at fare ouerhörigh bort tha schule the haue macht at fuldfölge honum vppa theris bything meth wold It. hwo sigh forbrydher eller byfriidh gör vdi forne wor köpstædh han schall swo meghit haue forbrudhit oc bæthræ omodh byen som ommodh oss It. hwo ther gor wlaghlieht köp han schall bæthre III marck fore hwor tiidh halffdelen koningen oc halffdelen byen It. schall engen köbæ eller besidhe wort schatte gotz vdi forne wor köpstædh Aars vden the som schatte woghe oc andre konungeliehe thynger vppa holde meth wore burgheræ vden wv nogher sondetlighe ther vm benadhende wordhe It. schall forne wore burgeris bvfriidh være oc wdhstræeke sigh söinnen widh byen fraa the dighe mellom Hauerballigh Agger oc brobærgh oc westen fra theth Dighe som galghen vppa stander oc till theth Dighe som löber i stranden hoss Wædelby holæ vm theth swo aff arild sidh wærit hauer It. schall eller maa engen köbe eller selghe i noghræ vlaghlighe haffne som ligge hoos eller vmkring forne wor köpstædh Aarss vnder thes gotzes fortabelsse sorn han swo köber eller selgher halfft koningen oc halfft byen It. vnne wy them frii marck Schow fæægang oc fischerii vdi salt watn som the theth aff alder hafft oc nyt have It. hwo meth rette fordeelt wordher oc friidhloos giort i forne wor köpstædh oc sidhen friidhlos kyndher paa Wiburghs Landzthing som theth sigh bör han schall wær friidhlos ouer alt Righit It. schall engen bygge eller burgheræ wordhe i forne wor köpstædh som annen hosbonde eller forswar hauer æn oss vden noghen hauer theth sonderlighe aff wor nadhe ho her omodh gör han schall schatte som burgherne oc kopæ som gæst It. schule wore burgemesteræ oc radhmen haue fuldmacht at regeræ alle æmbede i forne wor köpstædh effter schelliehet som the wele wære bekænde fore oss It. schall eller maa engen gore sambinding omodh wore burgemesteræ oc radhmen ynder sin hovitlod It. schall eller maa engin gange eller ridhe meth spentæ armbörst dagh eller natt i wor köpstædh Aars dyrghes theth nogher at göræ oc fonger ther scathe ouer han schall beholde scathen vböther It. schall alle hande kopmandscap weyæs i forne wor köpstædh Aars som i stædherne weyæs hwo theth ieke gör han giue iii marek som selgher oc three som köber halfft koningen og halfft byen.

Alle thesse forne article haue wy adhelighe vnt oc giuey vnne oc giue forne wore elsehelighe burgemesteræ radhmen burgheræ oc menichet i Aars paa theth at wor köpstædh ther aff forhæthris maa thoc wele wy haue fuldmacht thennem at forbæthræ oc till oc aff at sette vm oss thyeker theth nyttelicht være

Thy forbiwthe wy alle e hwo the helst ære oc særdelis wore foghede oc æmhitzmen forne wore burgemestere radhmen burgheræ oc menichet i Aars modh thenne wor gunst oc nadhe i nogher madhe at hindræ eller hindræ lade.

Vnder wor konungeliche hæffnd oc vredhe.

Dat castro nostro Haffnensi Die visitationis beate marie virginis nostro sub secreto Anno Dom. M. C. D. qvadragesimo primo Anno regni nostri seeundo.

Omskrivning til nutidssprog

Købstaden Aarss privilegium

Vi Christoffer af Guds nåde Danmarks, Venders og Goters konge, pfalzgreve på Rhinen og Hertug i Bayern, gør vitterligt for alle mænd, som er nu, og som kommer, at vi har udkastet og besluttet og skal udkaste og beslutte med dette vort åbne brev med Guds nåde for vore elskelige borgmestre, rådmænd, borgere og al almuen, som bygger og bor i vor købstad Aarss, og alle deres tjenere og tyende, som er under vort kongelige værn, hegn og beskyttelse, at vi under dem nådigt at have, nyde og bruge alle disse nedennævnte artikler, frihed og nåde:

• Først at de må og skal være toldfri, hvor end de kommer i vort rige Danmark, og de må købe og sælge undtagen på Skånemarked og vore fiskerlejer (om høsten).
• Item^[1], skal de have retskrav i førnævnte vor købstad Aars for vitterlig gæld, så at den, som bliver stævnet der og drister sig til at rejse ligeglad bort, ham skal de have magt til at stille for deres byting med vold.
• Item, den som forbryder sig eller overtræder byfreden i førnævnte vor købstad, han skal bøde lige så meget til byen som til os.
• Item, den som der gør ulovligt køb, han skal bøde tre mark for hver gang, halvdelen til kongen og halvdelen til byen.
• Item skal ingen købe eller besidde vort skattegods i vor købstad Aars, bortset fra dem, som opkræver og deler skatter og andre kongelige afgifter med vore borgere, med mindre vi giver nogen særskilt ret dertil.
• Item skal førnævnte vore borgeres byfred fortsat gælde og udstrække sig syd for byen fra digerne mellem Havreballe ager og Borbjerg og vest for byen fra det dige, som galgen står på, til det dige, som løber i stranden hos Vedelby høje, som det har været skik fra Arilds tid.
• Item skal eller må ingen sælge i nogen ulovlig havn, som ligger hos eller omkring førnævnte vor købstad Aars, under inddragelse af det gods, som han på den måde køber eller sælger, halvt til kongen og halvt til byen.
• Item under vi dem fri mark, skov, græsning og havfiskeri, som de har haft og udnyttet det fra Arilds tid.
• Item, den som med rette bliver dømt og straffet og gjort fredløs i førnævnte vor købstad og siden kendt fredløs på Viborg landsting, som det sig bør, han skal være fredløs over hele riget.
• Item skal ingen bygge eller opnå borgerret i førnævnte vor købstad, hvis han har en anden herre eller værge end os, med mindre det sker som gunstbevisning fra os. Den, som overtræder dette, han skal beskattes som borger og handle som gæst.
• Item skal vore borgmestre og rådmænd have fuldmagt til at besætte alle embeder i førnævnte vor købstad efter rimelighed, som de kan stå ved overfor os.
• Item skal eller må ingen sammensværge sig imod vore borgmestre og rådmænd under fortabelse af sin faste ejendom.
• Item skal eller må ingen gå eller ride med spændt armbrøst ved dag eller nat i vor købstad Aarss. Drister nogen sig til at gøre det og kommer til skade derved, da kan han ikke kræve bod for skaden.
• Item skal alle slags købmandsvarer vurderes, som det gøres i købstæderne. Den som ikke gør det, han skal give tre mark som sælger og tre mark som køber, halvdelen kongen og halvdelen byen.

Alle disse førnævnte artikler har vi nådigt undt og givet og skal unde og give førnævnte vore elskelige borgmestre, rådmænd, borgere og menighed i Aarss, for at vor købstad deraf må forbedres. Dog vil vi have myndighed til at forbedre dem og at tilføje og fjerne i dem, hvis det forekommer os nyttigt.

Derfor forbyder vi alle, hvem de end måtte være, og i særdeleshed vor foged og vore embedsmænd, på nogen måde at lægge hindringer i vejen for førnævnte vore borgmestre, rådmænd, borgere og almue i Aarss imod denne vor gunst og nåde eller at lade andre gøre det.

Under vore kongelige hævn og straf.

Dat castro nostro Haffnensi Die visitationis beate marie virginis sub secreto Anno Dom. MCD qvadragesimo primo Anno regni nostri secundo [Givet på vort slot København på den hellige jomfru Marias bebudelsesdag^[2] i det Herrens År 1441 under vort segl, i vor regerings andet år].

Eksterne henvisninger

• J. Ølsgaard: Aarhus. Byens Historie og Udvikling gennem 1000 Aar, 1905.
• Jens Clausen m.fl.: Aarhus gennem Tiderne, bd I, 1939.

Noter

1. Dette ord, Item, er latin og betyder: "ligeledes"
2. Jomfru Marias Bebudelsesdag var en bevægelig helligdag, som dog oftest faldt på den 25. marts

Dette er en oversættelse, og dens ophavsretmæssige status er forskellig fra originalteksten. Licensen for oversættelsen gælder kun for denne udgave.
Originalteksten:
Oversættelsen: