Wikisource:Ophavsret

Målet med Wikisource er at skabe en samling af bøger og tekster som er frit tilgængelig. Licensen som vi bruger, (se herunder) giver fri adgang til vores indhold på samme måde, som w:fri software har en fri licens. Det skal forstås på den måde, at Wikisources indhold kan kopieres, modificeres og redistribueres så længe, at brugerne af Wikisources indhold giver deres brugere de samme rettigheder, og at de noterer Wikisouce som kilden. Se herunder for hvordan dette gøres specifikt.

Lovgivningen om ophavsret er i vore dage lavet sådan at vi er nødt til at være opmærksom på de retsmæssige detaljer, for at sikre at vores arbejde er tilgængeligt for alle, og for at beskytte os med eventuelle retsmæssige konsekvenser. For at opfylde disse mål, så er alt indhold på Wikisource udgivet under w:GNU Free Documentation License (GFDL). Den fulde ordlyd af licensen kan findes på Wikisource:Teksten til GNU Free Documentation License.

Tilladelse er hermed givet til at kopiere, distribuere og/eller modificere teksten og billederne fra alle Wikisource-tekster sådan som det er foreskrevet i GNU Free Documentation License, Version 1.2 eller enhver senere version publiceret af w:Free Software Foundation, uden nogen statiske afsnit (Engelsk: Invariant Sections), uden nogen forsidetekst og uden nogen bagsidetekst. Se Brugeres rettigheder og forpligtelser herunder og linket ovenfor til teksten til GNU Free Documentation License for detaljerne.

Kort fortalt betyder det at artiklerne vil forblive frie for altid, og kan bruges af hvem som helst under de forudsætninger, der nævnes herunder, som tjener til at bevare denne frihed.

Deltageres rettigheder og forpligtelser redigér

Hvis du bidrager med materiale til Wikissource, så er du samtidig ansvarlig for at materialet kan udgives under GFDL (uden statiske afsnit, forsidetekst og bagsidetekst). For at du kan bidrage med materiale, betyder det derfor at en af følgende betingelser er opfyldt:

  • du selv har ophavsretten til materialet, for eksempel fordi du selv producerede det, og derfor kan give samtykke til at det udgives under GFDL.
  • ophavsretshaveren har overfor dig givet sit samtykke til at materialet kan udgives under GFDL.
  • materialet er fuldstændig frit (public domain), og dermed kan udgives under GFDL.
  • materialet allerede er udgivet under GFDL.

I de første to tilfælde bevarer du, hhv. ophavsretshaveren, ophavsretten til det originale materiale, som senere kan genudgives eller omlicenseres i en hvilken som helst form. Men du, hhv. ophavsretshaveren, kan aldrig tilbagekalde GFDL-licensen for den specifikke version der er blevet placeret her (f.eks. en version af et elektronisk billede i dårligere opløsning end originalen), det materiale vil forblive under GFDL for altid.

I de første to tilfælde skal du dokumentere det givne samtykke til publikation under GFDL. I det sidste tilfælde skal du angive kilden til materialet, der allerede er under GFDL. Hvis den originale kilde krævede statiske afsnit, så skal du indarbejde disse i teksten.

Brug aldrig materiale der er dækket af andres ophavsret uden deres tilladelse. De retsmæssige konsekvenser kunne blive meget skadelige for projektet. Hvis du er i tvivl, så undlad at lægge værket op. Spørg eventuelt andre til råds.

Brugeres rettigheder og forpligtelser redigér

Hvis du vil bruge Wikisources materiale i din egen bog/artikel/web side eller i andre sammenhænge, så kan du gøre det, men du skal følge GFDL, hvilket betyder at:

  • det samlede materiale skal være udgivet under GFDL,
  • du skal angive hvem der forfattede det oprindelige materiale (afsnit 4B), og
  • du skal give adgang til en "transparent kopi" af materialet (afsnit 4J). (Den transparente kopi af en Wikisource-tekst er dens wiki-tekst.) Disse to forpligtelser kan opfyldes ved at lave et link tilbage til de relevante sider her på da.wikisource.org.

Hvis du finder et brud på ophavsretten i Wikisource redigér

Det er ikke wikisource-brugernes job at gennemse alle tekster for mulige brud på ophavsretten, men hvis du mistænker at der er et, så bør du som det mindste gøre opmærksom på det på den tilhørende diskussionsside, eller endnu bedre, under ophavsretsafsnittet på siden Wikisource:Sletningsforslag. En administrator vil så vurdere situationen og gøre det nødvendige. Den bedste information der kan gives i sådan et tilfælde er en URL eller anden reference til det sted du mener teksten stammer fra.

Somme tider er det falsk alarm. For eksempel hvis den person der overførte teksten til Wikisource allerede havde ophavsretten til den pågældende tekst. Det kan også være tekst, der originalt stammer fra Wikisource. I begge tilfælde er det en god ide at lave en lille note om det på diskussionssiden, så fremtidige misforståelser undgås.

Ophavsretten fastslås ved domstolene redigér

Loven er meget bred i sin beskrivelse af ophavsretten, da den kun giver rammer for ophavsretten. Selve ophavsretten fastslås ved domstolene, som bygger på en tradition fra de skrevne bøger. Det som retten særligt vil tage hensyn til er dem som lever af at skabe nyt, da de helst skal kunne forsætte deres arbejde med at skabe nyt, til gavn for hele samfundet.


oldwikisource:Wikisource:Copyright