Brev til Kongen 1772: Forskelle mellem versioner

Danmark Norge og Fyrstendømmene tale gjennem min Mund til Dig, o Konge! Hverken Hykleri, Smiger, Haab eller Frygt drive min Pen. Ikke har jeg nedrig eller flittig gjort Opvartning for de forrige Ministre; Aldrig har jeg engang besøgt, hilset paa, eller bukket for de sidste Afskum; Alridg har jeg som en Betler nærmet mig Din Throne; Forsynet og min Kone takker jeg for, at de have sat mig i Stand ej at bede om Noget. Hør derfor Sandheden af min Mund, en Sandhed, som ej kan være mistænkt, Sandhed, som fast altifaltid udelukkes fra Kongens Sæde: Frygt Gud, elsk Dit Folk, regjer selv, tro Din Broder. Da ville vi og Eftetiden kalde Dig Kong Christian den Store, den Vise, den Gode. Vor Formue, vore Børn, vort Blod staae til Din Tjeneste; for Dig, for Juliane, for Friderich, for Fædrenelandet flyder det. Dit Konge-Hus, det Danske og Norske Rige ville da staae til Verden falder.