Wikisource:Hvad er Wikisource?: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Haabet (diskussion | bidrag) →Ophavsret: Hvis forfatteren har efterladt sig arvinger. |
→Ophavsret: omskrevet afsnittet om ophavsret |
||
Linje 33:
==Ophavsret==
==Ophavsret==
Har du mistanke om brud på ophavsretten, så noter den pågældende tekst på [[Wikisource:Sletningsforslag#Brud på ophavsretten|mulige brud på ophavsretten]].
Ophavsretlige regler gælder i mindst lige så høj grad for Wikisource som for ethvert andet Wikimedia-projekt. For at undgå eventuelle retsmæssige problemer for Wikimedia og/eller brugere og bidragydere på Wikisource bør vi følge dansk ophavsret for alle danske værker.
#For at en tekst kan publiceres på Wikisource, skal den helst være offentlig egendom (public domain); og er den ikke dét, må du indhente forfatterens eller rettighedshavernes tilladelse (eller en tilsvarende form for licens), der giver dig ret til at offentliggøre den her.▼
#Wikimedia-serverne ligger lige nu i USA, hvorfor de amerikanske ophavsretlige love naturligvis skal overholdes. Hvis man følger den danske ophavsretslov overholder man samtidig den amerikanske, idet den danske ophavsretslov er noget strængere end den amerikanske.
▲#For at en tekst kan publiceres på Wikisource, skal den helst være offentlig egendom (public domain)
#At offentliggøre materiale på Wikisource kan '''ikke''' betragtes som rimelig brug. Som rimelig brug betragtes normalt kun brug af en mindre del af teksten. Da vores mål her er at inkludere hele tekster, kan det ikke betragtes som rimelig brug.
#Hvis du har ret til at bidrage med en tekst på grundlag af en tilladelse fra indehaveren af ophavsrettigheden eller fordi værket har været udgivet under en licens, der tillader udgivelse på Wikisource, så er det dit ansvar at gengive tilladelsen og/eller henvise til relevant licens. Undlader du dette risikerer du, at andre brugere sletter værket igen som værende brud på ophavsretten.
#USA er ikke forpligtet til at udvide ophavsretten ud over, hvad den ville dække i forfatterens hjemland, og stort set alle lande har en ophavsret, der varer forfatterens liv ud plus et antal år.
#Værker, hvis forfatter(e) døde i 1935 eller tidligere er altså ikke længere beskyttet af dansk ophavsret. Der kan dog være undtagelser i henhold til ophavsretslovens §64.
▲#USA er ikke forpligtet til at udvide ophavsretten ud over, hvad den ville dække i forfatterens hjemland, og stort set alle lande har en ophavsret, der varer forfatterens liv ud plus et antal år. Der er normalt tale om 50 år ud over forfatterens levetid, men i den Europæiske Union - herunder Danmark - gælder ophavsretten 70 år efter forfatterens dødsår. Hvis forfatteren har efterladt sig arvinger.
#For værker, der ikke har været offentliggjort, eller hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.
#Oversættelser er afledte værker og kræver en separat afgørelse af det ophavsretlige spørgsmål ud over ophavsretten for det oprindelige værk, idet oversætteren også har ophavsret til oversættelsen.▼
De vigtigste paragraffer i ophavsretsloven vedrørende ophavsrettens gyldighed:
▲#Oversættelser er afledte værker og kræver en separat afgørelse af det ophavsretlige spørgsmål ud over ophavsretten for det oprindelige værk.
'''Kapitel 4'''
''Ophavsrettens gyldighedstid''
§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer: <br>
1) Den ledende instruktør, <br>
2) drejebogsforfatteren, <br>
3) dialogforfatteren og <br>
4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket. <br>
Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del. <br>
Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1. <br>
Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt. <br>
§ 64. Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.
'''Se også
[http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20050072529-REGL Ophavsretloven på retsinfo]'''.
[[en:Wikisource:What is Wikisource?]]
| |||