Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/98: Forskelle mellem versioner

vare de 10 Dage bagefter den virkelige Tid, og da de uafbrudt indskyde en Skuddag hvert fjerde Aar, ere de nu 12 Dage bagefter. — Russerne angive ofte Datum med en Brok, hvis Tæller angiver Dagen efter den gregorianske og Nævneren efter den julianske Calender.

b. Alkoholometer og Thermometer.

Et Alkoholometer er et Instrument, som benyttes til at maale Viinaandens Styrke. Det bestaaer af en Flydevægt, forsynet med en Stang, der er inddeelt i Grader, og gaaer derfor almindeligviis under Benævnelsen Gradestok. Da Viinaand er lettere end Vand, vil Flydevægten synke dybere i Vædsken jo mere Viinaand den indeholder. Den heri Landet brugelige Gradestok, der i Reglen benævnes den Spendrupske, endskjøndt den er hensigtsmæssigere og paalideligere end denne var, er authoriseret til Brug for Toldvæsenet. Absolut Viinaand viser paa denne 18°. 8° Brændeviin indeholder altsaa 8 Dele Viinaand og 10 Dele Vand. — Ved den i Tydskland og flere Steder benyttede Gradestok, der er indrettet af Tralles, betegnes Viinaandens Styrke i Procenter efter Maal; 90° T. vil altsaa sige, at den givne Viinaand indeholder 90 pCt. Viinaand og 10 pCt. Vand efter Maal. — I England siges den Spiritus, der efter vor Gradestok holder omtrent 9°, at være »proof«; er den stærkere, angives dette ved Brøkerne t1q, ^, J og saa fremdeles; ^ vil altsaa sige 10°.

Ved Thermometret forstaae vi det Instrument, hvormed man maaler Varmens Grad. Det hos os meest benyttede er Réaumurs, som viser 0 ved Frysepunktet og 80° ved Kogepunktet. Dette benyttes ogsaa meget i Tydskland. — l Sverrig og Frankrig bruges det af Celsius foreslaaede, hvorefter 0 ligeledes er Frysepunktet, men Mellemrummet mellem dette og Kogepunktet er deelt i 100 Grader, saaat altsaa