Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/70: Forskelle mellem versioner

LA2 (diskussion | bidrag)
→‎Ikke korrekturlæst: OCR-tekst fra kilden
 
LA2 (diskussion | bidrag)
SidestatusSidestatus
-
Ikke korrekturlæst
+
Korrekturlæst
Sidens indhold (som skal inkluderes)Sidens indhold (som skal inkluderes)
Linje 1: Linje 1:
Bornholm. Touget mellem Møen og Bornholm er alt nedlagt, og den øvrige Strækning ventes færdig iaar.
Bornholm. Touget mellem Møen og Bornholm er alt
nedlagt, og den øvrige Strækning ventes færdig iaar.


Telegraphliniernes Længde udgjør i efternævnte Stater vedføiede Miletal. Tydskland med Østerrig 6000, Rusland 5000, Frankrig 4000, England 3500, Sverrig 900, Danmark (ved Begyndelsen af 1867) 206. — Paa de danske Linier befordredes i 1867 380,000 Telegrammer.
{{sp|Telegraphliniernes Længde}} udgjør i efternævnte
Stater vedføiede Miletal. Tydskland med Østerrig 6000,
Rusland 5000, Frankrig 4000, England 3500, Sverrig 900,
Danmark (ved Begyndelsen af 1867) 206. — Paa de danske
Linier befordredes i 1867 380,000 Telegrammer.


Tredle Capitel.
<h2 align=center>'''Tredie Capitel.'''


Om Capitalen og Crediten.
<br>Om Capitalen og Crediten.</h2>


1. Om Capitalen.
<h3 align=center>1. Om Capitalen.</h3>


Vi have i Begyndelsen af første Capitel viist,
Vi have i Begyndelsen af første Capitel viist, hvorledes Mennesket ikke ved sit Arbeide alene formaaer at frembringe Noget, og at Naturen og dens Kræfter stedse maae tages til Hjælp. Productionen vilde dog blive ringe, baade med Hensyn til Omfang og Beskaffenhed, naar ikke Mennesket i sine Bestræbelser tillige understøttedes af Capitalen. Tænke vi os den Enkelte udelukkende beskjæftiget med Tilveiebringelsen af sine øieblikkelige Fornødenheder, men virkende under saa gunstige Forhold, at han seer sig istand til at forskaffe sig mere, end han selv kan forbruge, vil der hos ham meget snart opstaae Tanken om at opsamle, hvad han faaer tilovers, og det Forraad, som han saaledes tilveiebringer, vil han søge at bytte mod andre Ting, som han ellers ikke vilde være kommen i Besiddelse af, eller han vil anvende den Tid, hvori han kan leve af dette Forraad, til at indrette sig bekvemmere Bolig, bedre Redskaber eller bedre Beklædning, end han hidtil har maattet nøies med. Paa denne Maade seer han sig lidt efter lidt mere vel udrustet til at overvinde Naturens Hindringer, og Udbyttet af hans Arbeide vil forøges i Forhold dertil. Fra en ringe Begyndelse gaaer Udviklingen efterhaanden hurtigere og hurtigere fremad; Slægter følge paa Slægter og tage i Arv
hvorledes Mennesket ikke ved sit Arbeide alene formaaer at
frembringe Noget, og at Naturen og dens Kræfter stedse
maae tages til Hjælp. Productionen vilde dog blive ringe,
baade med Hensyn til Omfang og Beskaffenhed, naar ikke
Mennesket i sine Bestræbelser tillige understøttedes af
{{sp|Capitalen}}. Tænke vi os den Enkelte udelukkende
beskjæftiget med Tilveiebringelsen af sine øieblikkelige
Fornødenheder, men virkende under saa gunstige Forhold, at
han seer sig istand til at forskaffe sig mere, end han selv
kan forbruge, vil der hos ham meget snart opstaae
Tanken om at opsamle, hvad han faaer tilovers, og det
Forraad, som han saaledes tilveiebringer, vil han søge at
bytte mod andre Ting, som han ellers ikke vilde være
kommen i Besiddelse af, eller han vil anvende den Tid,
hvori han kan leve af dette Forraad, til at indrette sig
bekvemmere Bolig, bedre Redskaber eller bedre
Beklædning, end han hidtil har maattet nøies med. Paa
denne Maade seer han sig lidt efter lidt mere vel udrustet
til at overvinde Naturens Hindringer, og Udbyttet af hans
Arbeide vil forøges i Forhold dertil. Fra en ringe
Begyndelse gaaer Udviklingen efterhaanden hurtigere og
hurtigere fremad; Slægter følge paa Slægter og tage i Arv