Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/67: Forskelle mellem versioner

LA2 (diskussion | bidrag)
→‎Ikke korrekturlæst: OCR-tekst fra kilden
 
LA2 (diskussion | bidrag)
SidestatusSidestatus
-
Ikke korrekturlæst
+
Korrekturlæst
Sidens indhold (som skal inkluderes)Sidens indhold (som skal inkluderes)
Linje 1: Linje 1:
ret mærkelige Tildragelse. Under Krigen i Spanien
ret mærkelige Tildragelse. Under Krigen i Spanien modtog det engelske Admiralitet en Depeche fra Portsmouth, som meldte: »Wellington slaaet« — og da blev Forbindelsen afbrudt ved Taage. Denne Efterretning vakte stor Forfærdelse, og man var yderst spændt paa at komme til Kundskab om Udstrækningen af den formodede Ulykke. Dog, da Taagen spredte sig, gav Resten af Depechen Efterretningen en aldeles modsat Characteer; thi i sin fuldstændige Skikkelse lød den nemlig saaledes: »Wellington slaaet Franskmændene.«
modtog det engelske Admiralitet en Depeche fra Portsmouth,
som meldte: »Wellington slaaet« — og da blev
Forbindelsen afbrudt ved Taage. Denne Efterretning vakte stor
Forfærdelse, og man var yderst spændt paa at komme til
Kundskab om Udstrækningen af den formodede Ulykke.
Dog, da Taagen spredte sig, gav Resten af Depechen
Efterretningen en aldeles modsat Characteer; thi i sin
fuldstændige Skikkelse lød den nemlig saaledes: »Wellington
slaaet Franskmændene.«


I Erkjendelse af disse Telegraphers store
I Erkjendelse af disse Telegraphers store Ufuldkommenhed havde Videnskabsmændene i forskjellige Lande alt i lang Tid (lige fra dette Aarhundredes Begyndelse) anstillet Forsøg paa ved Hjælp af Electriciteten at bringe Meddelelser til fjerne Steder, og da den danske Naturforsker i Aaret 1820 opdagede den electriske Strømsindvirkning paa Magnetnaalen, gjorde disse Forsøg yderligere Fremgang. Det varede dog omtrent 20 Aar efter Ørsteds berømte Opdagelse, forinden den electro-magnetiske Telegraph var bragt til den Fuldkommenhed, at den kunde benyttes i Praxis. Som Mænd, der have gjort sig meest fortjente og ivrigt bidraget til Løsningen af de mange dermed i Forbindelse staaende Vanskeligheder, skulle vi nævne: Franskmanden Ampére (Opfinder af Naaletelegraphen) Englænderen Wheatstone, der indrettede en Naaletelegraph paa en Strækning af 4 MiH af den store vestlige Jernbane; Tydskeren Steinheil, der praktisk anvendte Jordens ledende Kraft paa den tilbagevendende Strøm og indførte Brugen af galvaniseret Jerntraad istedetfor Kobbertraad, samt anlagde en Telegraph ved Munchen paa en Strækning af 3 Miil. Imidlertid gjør Amerikaneren Morse Krav paa at være den første Opfinder af den praktiske electriske Telegraph, som han efter eget Sigende alt opfandt i 1832. Dog var det først i 1838, at han gjorde sit Redskab bekjendt i Europa; men hans Skrivetelegraph
Ufuldkommenhed havde Videnskabsmændene i forskjellige Lande
alt i lang Tid (lige fra dette Aarhundredes Begyndelse)
anstillet Forsøg paa ved Hjælp af {{sp|Electriciteten}} at bringe
Meddelelser til fjerne Steder, og da den danske
Naturforsker i Aaret 1820 opdagede den electriske Strøms
Indvirkning paa Magnetnaalen, gjorde disse Forsøg yderligere
Fremgang. Det varede dog omtrent 20 Aar efter {{sp|Ørsteds}}
berømte Opdagelse, forinden den electro-magnetiske
Telegraph var bragt til den Fuldkommenhed, at den kunde
benyttes i Praxis. Som Mænd, der have gjort sig meest
fortjente og ivrigt bidraget til Løsningen af de mange
dermed i Forbindelse staaende Vanskeligheder, skulle vi
nævne: Franskmanden {{sp|Ampère}} (Opfinder af
Naaletelegraphen) Englænderen {{sp|Wheatstone}}, der indrettede en
Naaletelegraph paa en Strækning af 4 Miil af den store
vestlige Jernbane; Tydskeren {{sp|Steinheil}}, der praktisk anvendte
Jordens ledende Kraft paa den tilbagevendende Strøm og
indførte Brugen af galvaniseret Jerntraad istedetfor
Kobbertraad, samt anlagde en Telegraph ved München paa
en Strækning af 3 Miil. Imidlertid gjør Amerikaneren
{{sp|Morse}} Krav paa at være den første Opfinder af den
praktiske electriske Telegraph, som han efter eget Sigende alt
opfandt i 1832. Dog var det først i 1838, at han gjorde
sit Redskab bekjendt i Europa; men hans Skrivetelegraph