Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/63: Forskelle mellem versioner
LA2 (diskussion | bidrag) →Ikke korrekturlæst: OCR-tekst fra kilden |
LA2 (diskussion | bidrag) |
||
| Sidestatus | Sidestatus | ||
| - | + | Korrekturlæst | |
| Sidehoved (inkluderes ikke) | Sidehoved (inkluderes ikke) | ||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
:{| |
|||
| Sidens indhold (som skal inkluderes) | Sidens indhold (som skal inkluderes) | ||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
|- |
|||
Ilioner |
|||
|colspan=2|Leith ||align=right|0,9 ||Millioner |
|||
|- |
|||
|colspan=2|Amsterdam||align=right|0,9||align=center|» |
|||
|- |
|||
|colspan=2|Cork ||align=right|0,8||align=center|» |
|||
|- |
|||
|colspan=2|Palermo ||align=right|0,7||align=center|» |
|||
|- |
|||
|colspan=2|Venedig ||align=right|0,7||align=center|» |
|||
|- |
|||
|colspan=2|Calais ||align=right|0,6||align=center|» |
|||
|} |
|||
{{sp|Danmarks Handelsflaade}} bestod den 31 Marts |
|||
Leith . . . . . 0,9 Millioner |
|||
1868 af ialt 3132 Skibe med en samlet Drægtighed af |
|||
{{brøk|175,554|1|2}} Tons; heraf vare 80 Dampskibe med 9647 Tons |
|||
Drægtighed og 4566 Hestes Kraft. Af denne Flaade hørte |
|||
hjemme i |
|||
:{| |
|||
Amsterdam ... 0,9 » |
|||
|- |
|||
|Kjøbenhavn ||align=right|381||Skibe,||align=right|49087||{{brøk|1|2}} Tons |
|||
|- |
|||
|Det øvr. Sjælld.||align=right|545||align=center|»||align=right|24177 |
|||
|{{brøk|1|2}} » |
|||
|- |
|||
|Møen ||align=right| 26||align=center|»||align=right| 491 |
|||
|align=center|» |
|||
|- |
|||
|Bornholm ||align=right|120||align=center|»||align=right| 5015 |
|||
|align=center|» |
|||
|- |
|||
|Falster ||align=right| 43||align=center|»||align=right| 2020 |
|||
|align=center|» |
|||
|- |
|||
|Laaland ||align=right|133||align=center|»||align=right| 5579 |
|||
|align=center|» |
|||
|- |
|||
|Fyen ||align=right|613||align=center|»||align=right|31722 |
|||
|align=center|» |
|||
|- |
|||
|Langeland ||align=right|134||align=center|»||align=right| 3544 |
|||
|{{brøk|1|2}} » |
|||
|- |
|||
|Ærø ||align=right|343||align=center|»||align=right|13522 |
|||
|{{brøk|1|2}} » |
|||
|- |
|||
|Jylland ||align=right|794||align=center|»||align=right|40395 |
|||
|{{brøk|1|2}} » |
|||
|} |
|||
| ⚫ | |||
Cork 0,8 |
|||
Postvæsenet danner et særdeles vigtigt Led i den |
|||
Palermo .... 0,7 » |
|||
Række af Samfærdselsmidler, som ere nødvendige |
|||
Betingelser for Handelens Udvikling, og allerede tidligt findes |
|||
Venedig .... 0,7 » |
|||
Spor deraf hos de gamle Folkeslag. Perserkongen Cyrus |
|||
lod (omtrent 540 før Chr.) indrette et Slags Postvæsen, |
|||
Calais .... 0,6 » |
|||
der dog nærmest var beregnet paa at besørge |
|||
Regjeringens Breve og Effecter. Ligeledes fandtes hos Grækerne |
|||
Danmarks Handelsflaade bestod den 31 Marts 1868 af ialt 3132 Skibe med en samlet Drægtighed af 175,554^ Tons; heraf vare 80 Dampskibe med 9647 Tons Drægtighed og 4566 Hestes Kraft. Af denne Flaade hørte hjemme i |
|||
og Romerne et ordnet Postvæsen, der dog, som det synes, |
|||
udelukkende var indrettet for Herskernes Bekvemmelighed, |
|||
medens Folkene maatte bære Byrderne derved. Ved Siden |
|||
| ⚫ | |||
Postvæsenet danner et særdeles vigtigt Led i den Række af Samfærdselsmidler, som ere nødvendige Betingelser for Handelens Udvikling, og allerede tidligt findes Spor deraf hos de gamle Folkeslag. Perserkongen Cyrus lod (omtrent 540 før Chr.) indrette et Slags Postvæsen, der dog nærmest var beregnet paa at besørge Regjeringens Breve og Effecter. Ligeledes fandtes hos Grækerne og Romerne et ordnet Postvæsen, der dog, som det synes, udelukkende var indrettet for Herskernes Bekvemmelighed, medens Folkene maatte bære Byrderne derved. Ved Siden |
|||