Denne side er blevet korrekturlæst
aftenvisiter.
han saá sig sky om i Værelset. Han havde en Fornemmelse, som om han var bleven spyttet i Ansigtet, og nu var bange for, at nogen havde sét det.
Saa faldt han tilbage og laa og stirrede op i Loftet uden at kunne tænke. Men med ét fór det gennem ham: »Det er s’gu godt skrevet! Saa klart, saa lidt fruentimmeragtigt.«
— 142 —
