Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/812

Der opstod et problem under korrekturlæsningen af denne side

808

J. Ipsen: Undersøgelse om, hvem en bortfalden

afdødes nærmeste Arvinger ved hans Dødstid eller til dem, der vare hans nærmeste Arvinger ved den Længstlevendes Død, i hvilket sidste Tilfælde, der maatte siges at ligge en Substitution i Testamentet, jvfr. Bornem. P. 206; det første Resultat antoges, cfr. Skiftedec. i nyt juridisk Tidsskrift, 2. B., P. 348, som paa Grund af andre i Testamentet brugte Udtryk antog det modsatte Resultat; Schl. Høiesteretstid., II, Pag. 602, om der ved Broder- og Søsterbørn ogsaa kan forstaaes disses Descendenter; nyt juridisk Tidsskrift, I, P. 85, juridisk Ugeskrift, III, P. 705 og de Afgjørelser, som senere skulle omtales i juridisk Ugeskrift, IV, P. 378, Biblioth. f. Lovk., 2. B., P. 283, Schl., Høiesteretstid., II, P. 431, samt i Biblioth. f. Lovk., 1. B., P. 202.
 Vi skulle nu nærmere prøve, hvorvidt de af Bornem. Pag. 323‐34 antagne Resultater og navnlig hvorvidt den vidtgaaende Accrescentsret, han tillægger de testamentariske Arvinger, kunne siges at stemme med de opstillede Principer, idet vi forudskikke følgende Bemærkninger.
 Den romerske Rets Bestemmelser om testamentariske Arvingers og Legatarers Accrescentsret frembyde en Række Sammenligningspunkter med de af Bornem. nævnte Tilfælde. Men den romerske Rets Betydning som Vidnesbyrd om en correct Retsopfattelse formindskes i denne Materie noget derved, at flere af disse Regler ere Conseqventser af Bestemmelser, som ere aldeles eiendommelige for den romerske Ret og dernæst derved, at det ofte er meget vanskeligt at afgjøre, hvorvidt og hvorledes den givne Regel skal anvendes i det concrete Tilfælde. Det er saaledes en Positivisme i den romerske Ret, at Bortfaldet af en heres ex testamento altid kommer de øvrige Testament arvinger tilgode. Denne Regel var nemligen ligefrem Conseqvents af den Sætning, som Romerretten opstillede »nemo paganus pro parte testatus pro parte intestatus decedere potest«; men denne Sætning kan som bekjendt ei opstilles i dansk Ret og derfor kan den Omstændighed, at Romerretten opstillede hiin Sætning om Testamentarvingernes