34
ningerne til Lovforslaget ligeledes de almindelige europæiste
Forhold.
Da der i Folkethinget reistes Spørgsmaal om
Lovforslagets Behandlingsmaade, vedtoges det enstemmigen, at hele
Thinget skulde gaae i Udvalg, fordi der efter Udgifternes
Beskaffenhed kunde blive Spørgsmaal om Ansvar for det aftraadte
Ministerium, og det blev anset for billigt, at der gaves
sammes Medlemmer Leilighed til for Thinget selv at fremføre
deres Forsvar (Møde 10. Februar, Folkethings-Tidende Pag.
1029). En saadan Sammenkomst fandt ogsaa senere Sted
imellem et Underudvalg paa 25 Medlemmer og nogle af de
Tiltalte.
Efter omhyggelig at have overvejet de af de aftraadte
Ministre meddelte Oplysninger om den hele politiske Stilling,
kunde Udvalget ikke komme til anden Overbeviisning end den,
at de betydelige Rustninger, der havde fremkaldt disse
Udgifter, ikke havde været nødvendige, og at de tvertimod maatte
vanskeliggjøre Landets Stilling ved at vække Mistro og vrange
Forestillinger. Udvalgets Flertal betragtede det saaledes som
et uklogt Skridt, at det afgaaede Ministerium istedetfor at
indskrænke sig til, hvad det selv havde kaldt det: at holde Politi,
var traadt op paa en meer eller mindre udfordrende Maade,
og indstillede ikke at bevilge andre Summer end enkelte til
Marineministeren, der kunde siges at have været anvendte til
en Art Søpoliti (Folkethings-Tidende Anhang B Pag.
441—66 in specie Pag. 452). Denne Anskuelse vandt overvejende
Majoritet for sig saavel i Folke- som Landsthinget, og efterat
Lovforslaget havde været undergivet regulativmæssig Behandling
begge Thing, negtedes der Bevilling af samtlige
under Krigsministeriet henhørende Udgifter, der
hidrørte fra de extraordinaire Rustninger, og
bevilgedes ikkun 3⁄5 af 100,334 Rd. med nedenstaaende 60,200
Rd. 38 ß.:
1) § 6. 1. k. Til Lønning og Forplejning
m. v. for overordentlig Styrke
af Tropper og Heste fra 12.
