XXXVI
KARL VERNER.
sig den opfattelse af germ. nn, som han senere fremsatte i Zfda. bd. XXI (1877) under titlen: Germanisch nn in verbindung mit nachfolgendem consonanten. Han omtaler denne opfattelse förste gang i et brev, han skrev til Kuhn umiddelbart efter indsendelsen af sin förste afhandling (9—9—1875), og her berører han også sin opdagelse af palatalloven (s. s. 305), som han dog allerede i juleferien havde givet Hoffory den förste mundsmag af. Begge disse ting vil senere blive nærmere omtalte.
Århusopholdet blev det allervigtigste afsnit af Verners liv. Selv så han på det som en trist tid. Tanken om at han i den alder endnu måtte ligge familien til byrde, pinte ham. Han savnede tilstrækkelige videnskabelige hjælpemidler og især den nødvendige videnskabelige omgang. Men måske er det netop det, han selv klager over, han kan takke for sin rigdom på idéer. Han havde det nødvendige otium til videnskabelig syssel — men de manglende videnskabelige hjælpemidler? Han savnede ganske vist bibliotekerne med deres rige lejlighed til at forfølge enhver enkelt tanke i alle dens krinkelkroge; i øvrigt havde han, hvad han behøvede for at dyrke videnskaben i store almindelige træk; og Hoffory forsynede ham stadig fra København og tilbød altid at skaffe ham, hvad han havde hårdt brug for. Derved slap han for en del bogstøv og snæversyn og tvang sine tanker til at sysle med de store spörsmål. Hans fortjeneste er, at han under disse forhold kunde göre det så skarpt og klart og holde sig fri for at forfalde til fantasterier. For ham selv blev det den frugtbareste periode i hans liv. Udadtil blev det den, der skaffede ham verdensberömmelse.
I juli 1875 begav han sig på Vej til Kašubien. Han tog fra København til Danzig. Og efter et kort ophold der, flakkede han i over en måned omkring med jærnbane, til fods eller på hyret vogn. Mange steder var
