XXXIII
BIOGRAFI.
livet i de jafetiske sprog i sine hovedströmninger“. Det viser, med hvilken iver og interesse han har kastet sig over den indoeuropæiske accentuation. Selv det kašubiske bliver et led i dette store hele. Han må have det med, hedder det i ansøgningen, for „ved rekonstruktion af den for alle slaviske sprog gensidigt gældende betoning at kunne vinde et sikkert grundlag, som vil være en meget væsentlig faktor ved en behandling af de beslægtede betoninger i sanskrit og græsk“. Mens han var optaget af disse studier, kom han tilfældigt til at tænke på, at det var underligt, at der var forskellig konsonant i de gotiske ord fadar og broþar. Han tænkte straks på en forklaring ved hjælp af accenten, slog efter i Bopp’s Vergl. gram. og fandt på sanskrit pitár- og bhrā́tar-. Det slog ham; og han tog straks fat på at undersøge de tilfælde, hvor indoeur. tenuis i indlyd bliver til „media“ i stedet for ustemt spirant — en gruppe ord, der da stod som den eneste hovedundtagelse fra den germ. lydforskydning. Hoffory var den første, der fik meddelelse om hans opdagelse. Jo længere han tumlede med problemet, desto sikrere blev han i sin sag — og desto mere skeptisk. I sin vånde skrev han til Vilh. Thomsen (1—5—1875 s. s. 282—97) for at få klarhed over, om det hele var vrövl eller ikke. Denne indså straks, hvor genial og vidtrækkende en opdagelse Verner havde gjort, og opfordrede ham på det indstændigste til at skrive en afhandling derom på tysk, så den kunde blive almindelig tilgængelig for den lærde verden. Den vilde fremkalde ravage i en mængde gængse forestillinger og åbne en vid mark for nye iagttagelser[1]. Lige för Verner skrev til Vilh. Thomsen, havde han fået meddelelse om, at rejsestipendiet var blevet ham bevilliget. Og han så sig så i stand til at rejse til København, hvor han blev 6 uger, udelukkende
- ↑ s. s. 301; Vilh. Thomsen l. c. s. 197.
