XVIII
KARL VERNER.
den stores fødsel[1], tog han Verner med, afholdt tildels rejseudgifterne for ham og skaffede ham gratis bolig i en russisk senator Kalatschoffs hus (juni—juli 1872). Rejsen til Moskva gik over Dynaburg, Polotsk, Vitebsk og Smolensk. Verner har givet en skildring af den i 4 små artikler: „Fra en ferierejse i Rusland, skitse af K.“ (trykt i Århusbladet „Jyllandsposten“ 10.—13. sept. 1873). — Selve rejsen gav Verner et helt andet syn på livet i Rusland. Jødernes domineren i de byer, de kom igennem, bøndernes dovenskab og de udyrkede marker, de kom forbi, gjorde ham, der var begyndt som fuldstændig russofil, til slet og ret slavofil. Han følte, at han havde „ladet sig dypere af den koketteren med kunst og videnskab, der ostenderes i Petersborg.“
Det var ikke blot udadtil, Kunik sörgede for ham. Statsråden tog sig også af hans videnskabelige trivsel. Han og Sreznevski opfordrede Verner til at optage sine nordiske studier for senere at beskæftige sig med berøringspunkter mellem nordisk og slavisk. — Det fristede ikke Verner, han havde andre interesser. Det var den østslaviske betoning, der særlig havde vakt hans interesse, da han förste gang gjorde bekendtskab med de slaviske sprog. Og straks han kom til Rusland, var han optaget af at få rede på dette spörsmål Han lærte tilfældig en ung serbisk teolog at kende og tog ham straks til lærer i hans modersmål, og allerede den förste dag spurgte han ham ud om de fire tonefald i dette sprog (s. 158). Teologen erklærede det for subtiliteter, der kom af sig selv; og Verner måtte så vente; og det gik ham ikke bedre, da han anden gang prøvede på at få besked. Först ved Kuniks anden sprogkongres fik
- ↑ I samme anledning fik Verner det hværv af akademiet i Petersborg efter sin hjemkomst at afskrive alle dokumenter vedrørende Peter den stores historie i vort udenrigsministeriums arkiv. Om han fik det gjort, vides ikke.
