Side:Dysmorphismens sygelige Natur.djvu/11

Der opstod et problem under korrekturlæsningen af denne side

mentlig en Mandsperson, der sidder med Benene — et tykt og et tyndt — over Kors; Billedet er iøvrigt, som De strax ser, så gjennemforvrænget, at det trodser enhver Beskrivelse; Endelig ser De her det tredje Billed: Picassos »Kvindelig Student«, ved hvis Beskrivelse jeg foretrækker nøje at følge Kunstkritikeren Deri, som beskæftiger sig med det i en Afhandling om »det nye Maleri«. Han siger: Først opsøger og finder man »Resterne« af et menneskeligt Hoved, som endnu lader sig erkjende. Midt i »Hovedet« ser man den fra højre til venstre gående »Næseryg« og til venstre for den findes højre Øje; det venstre, lukkede Øje ses rutschet ned i Næsesaddelen; derunder kan man sa maske »opdage« Spor af Mund og andre Ansigtsdele.

Picasso, Kvindelig Student.

Til Tydning af slige dysmorphistiske Arbejder var der, da min Bog udkom, kun opstillet tre Hypotheser: Nogle mente, at Kunstnerne simpelthen førte Publikum bag Lyset (Svindelhypothesen), — andre, at det drejede sig om Psychopathers meningsløse og uskjønne Frembringelser (Sygdomshypothesen); andre endelig — deriblandt Kunsterne selv — mente, at man her stod over for det gammelkjendte Fænomen, at unge Genier, der indvarsler en ny Æra i Kunsten, til en Begyndelse

­— 7 —