36
gandske fuldkomment, vilde være det samme som at have fundet Nöglen til hele Naturen. Det kan altsaa heller ikke lægges Klangfigurernes skarpsindige Opdager til Last, om han ikke har iagttaget alt det i sine Forsög, som virkeligen ligger deri. Har ikke selv Newton i sine mesterlige Undersögelser, angaaende de prismatiske Farver, overseet adskillige vigtige Særsyn, som ligeledes giennem et heelt Aarhundrede undgik hans Efterfölgeres Opmærksomhed, indtil Hershels og Ritters Forsög oplyste os derom. Jeg anmærker dette, af skyldig Opmærksomhed for en Mand, som Videnskaben har at takke for et saa betydelig Fremskridt, og haaber, efter en saadan Erklæring, desto friere at torde modsige eller berige min Forgiænger. Jeg tör dette saa meget mere, som her, i det Hele taget, langt mere handles om en Udvidelse end om, en blot Berigtigelse.
Efter den Maade hvorpaa Chladni aftegner sine Figurer, hvoraf sees en troe Copie i de 6 förste Figurer, skulde man troe at Figurerne 1 til 5 bestode af rette Linier som skiære hinanden. Dette er ikke Tilfældet i Virkeligheden; ahb, ahc, chd, bhd, (Fig. 1, 2, 5,) ere ikke, som det synes, Vinkler, men Hyperboler, som möde hinanden. De Vinkler, som sees i Fig. 3 og 4, ere ligeledes i Virkeligheden Hyperboler, som have modstaaende Toppunkter. Man seer disse Figurer aftegnede efter Virkeligheden i de 8 förste Figurer paa anden Tavle.
For at fremstille disse Figurer i deres störste Renhed, understötter jeg ikke Tavlen i et af Skiæringens Punkterne, som Cladni pleier men i Kanterne. I Fig. 1 og 2 lægger jeg f. Ex. a
