34
Jeg sammenknytter denne Undersögelse umiddelbart med de Opdagelser vi skylde den skarpsindige Chladni, hvis Fortienester af Tonernes Physik har forskaffet ham en varig Plads i Naturvidenskabens Historie.
De sex förste Figurer paa den förste Tavle forestiller nogle af de simpleste Klangfigurer, saaledes som Chladni selv har fremstillet dem i sin Akustik. Han frembringer disse paa Glasskiver, som han beströer med Sand eller stödt Marmor, hvorpaa han stryger dem med en Violinbue, saaledes at derved frembringes en Tone, hvilken da altid er ledsaget med en Figur. Forklaringen herover er denne:
Visse Steder af Tavlen er hvilende, medens de övrige bevæge sig, Stövet kastes af de bevægede Steder hen paa de hvilende. De hvilende Steder, eller de saakaldte Svingningsknuder, ere altsaa den som danne Klangfiguren. Understötter man Tavlen i det midterste Punkt af hver af Sidelinierne, som i Fig. 1 Tab. 1 ere betegnede med a, b, c, og d, saa forblive de rette Linien imellem disse Punkter ad nemlig og bc i Hvile, hvilken Tone man end frembringer paa Tavlen. Stryges den nær ved Hiörnet e, saa fremkommer Fig. 1, stryger man derimod nærmere b end e, saa fremkommer Fig. 4. Man kan lade et af Punkterne, f. Ex. c, være uunderstöttet og Udfaldet bliver det samme, fordi den hvilende Linie bc allerede bestemmes ved b, og de to andre Punkter a og d. Er Tavlen (som i Figur 2) understöttet i Hiörnerne, og man stryger i Midten ved e, saa ere Diagonalerne ad og bc hvilende Linier; og danne Klangfiguren, Stryger man
