Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/133

Denne side er blevet korrekturlæst


Par Ildris paa hver Side af dens Hals. Ildrisene var forsynede med hule Pigge, gennem hvilke Blodet kunde trænge ind og ad kemisk Vej tænde et Bundt kinesiske Pistoler.

Disse futtede af med smaa Knald, og en Regn af Gnister faldt ned paa Dyrets Hud, saa at der over Arenaen bredte sig en sveden Stank af brændt Haar og Kød.

Ophidselsen var nu paa sit højeste baade hos Tyren, hos Publikum og hos Tyrefægterne.

Det store Øjeblik var kommet.

Ved Hjælp af de røde Klæder fik Capadorerne Dyret draget hen til en Side i Arenaen. Trompeterne skrattede og Lamperne slukkedes, den elektriske Projektør udsendte sin Lyskegle, og alle Øjne stirrede spændte i Vejret.

Ganske langsomt begyndte Tribunen at sænke sig, og midt paa den stod Tordalkado ligesom de foregaaende Gange i kridhvidt Gevandt.

Endnu holdt Tyrefægterne ved deres Leg Tyrens Opmærksomhed fangen. Om lidt vilde de springe til Side og lade det rasende Dyr have fri Passage mod sin nye, mystiske Fjende.

Publikum trak Vejret tungt og dæmpet. Matadora havde lænet sig ud over Logeranden med skinnende Øjne og opspilede Næseboer, der gav hendes Ansigt et vildt, næsten blodtørstigt Udtryk.

Alle ventede det vidunderlige, og saa skete der noget endnu vidunderligere eller i hvert Fald noget endnu mere overraskende, end det, som det spændte Publikum havde været forberedt paa.